Tesla S som stationcar

Billedtext: Den store elektriske Tesla Model S har fået en udbygning, som gør den mere praktisk. Det er dog uvist, hvor mange eksemplarer, som skal bygges. Foto: Qwest

Tesla S som stationcar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Engelsk karosseribygger har udviklet en stationcarversion af den store elektriske Tesla Model S.

Det måtte jo komme: en stationcarversion af den store femdørs elektriske Tesla Model S. Den nye model udspringer dog ikke fra Tesla selv, hvor grundlæggeren, Elon Musk, har nok at gøre med at få produktionen af den nye Model 3 og en række kommende modeller på skinner. Bilen er derimod udviklet og produceret i engelske Norfolk, hvor karrosseribyggeren Qwest, har arbejdet et år på at få det ekstra bagagerum lavet i kulfiber, der spiller sammen med bilens karrosseri i aluminium.

Idéen blev angiveligt født på den lokale pub, hvor en ven af huset efterlyste en elbil med plads til hans hunde. Det blev startskuddet til udviklingen af bilen, der som mål skal være verdens hurtigste accelererende stationcar og altså slå de 0-100 km/t. på 3,4 sekunder, som Porsche Panamera Sport Turismo Turbo S E-Hybrid klarer.

Til sammenligning kan Tesla S i den mest hidsige version som fem dørs klare disciplinen på 2,9 sekunder. Qwest, der har specialiseret sig i dele til Formel 1 biler har dog noget at have sin optimisme i. Chefen, Dorian Hindmarsch, er nemlig en garvet herre udi at optimere racerbiler.

Fornøjelsen for den engelske kunde er dog ikke gratis. Ombygningen koster nemlig op mod 700.000 kr. uden afgifter. Oveni kommer så donorbilen, der sagtens kan bevæge sig på den anden side af en million kr.

Det er uvist, om Qwest vil lave flere udgaver. Men ifølge engelsk motorpresse har et London-baseret designfirma planer om at producere 20 eksemplarer af deres egen version. Det er ikke ukendt at lave stationcar-udgaver af kendte store luksusbiler. Helt tilbage i 70'erne fik bl.a. den ikoniske Rover 3500 en udbygning af engelske karrosseribyggere.

Tesla S som stationcar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce