Rekordsalg før nye miljøkrav

Peugeot 208 er rykket tilbage i toppen og blev nummer to i sidste måned. Foto: Christian Schacht

Rekordsalg før nye miljøkrav

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med næsten 20.670 nye biler på nummerplader blev der solgt rekordmange biler i august, hvor bilforhandlere og importører fik ryddet op i lagrene, før nye miljøkrav trådte i kraft 1. september.

Der er blevet løbet rigtigt stærkt hos landets bilforhandlere i den forgange måned. Her kom nummerplader på næsten 20.700 biler, hvilket er hele 35 procent mere end august i fjor, hvor der blev solgt godt 15.300 biler og på bundlinjen ender med det største augustsalg nogensinde.

Der er dog en helt speciel årsag til rekorden.

Ud over en stor købelyst hos danskerne har mange importører og forhandlere gjort en indsats for at få ryddet op i lagrene, før de nye miljøkrav trådte i kraft 1. september. Fra denne dato skal de nye biler, der sælges, mindst leve op til de nye euro 6c-krav, hvor brændstofforbruget skal beregnes og oplyses efter den nye WLTP-norm, der er mere retvisende end NEDC-normen, som har været brugt indtil nu.

EU har dog bestemt, at et begrænset antal af visse modeller må sælges frem til 1. september 2019.

Bilsalget i august
1. Nissan Qashqai: 9202. Peugeot 208: 783

3. Citroën C3: 686

4. Toyota Yaris: 530

5. Renault Clio: 526

6. Peugeot 308: 498

7. VW Up: 488

8. VW Polo: 438

9. VW Golf: 377

10. Kia Picanto: 366

11. Toyota Aygo: 350

12. Renault Captur: 329

13. Peugeot 2008: 323

14. VW Tiguan: 313

15. Citroën C1: 307

16. Hyundai i20: 295

17. Fiat 500: 294

18. VW Touran: 293

19. Audi A3: 292

20. VW T-Roc: 291

Kilde: De Danske Bilimportører
Nissan Qashqai blev igen i august den mest solgte bil i Danmark. Foto: Jonas Ahlstrøm
Nissan Qashqai blev igen i august den mest solgte bil i Danmark. Foto: Jonas Ahlstrøm
Foto: JONAS FOTOGRAFI

Gamle kendinge

Listens nummer et er en gammel kending, nemlig den høje Nissan Qashqai, mens Peugeot 208 også længe har været blandt bestsellerne. Modeller som Citroën C3 og Kia Picanto er ligeledes godt med i toppen af salgslisten, der også tæller VW Tiguan, Fiat 500 og Audi A3, som ellers ikke plejer at være blandt de 20 øverste på denne.

På listen bemærkes også, at VW-modeller som Polo, Golf og Up er gledet ned ad listen. VW-koncernen har også mange modeller, som er i venteposition, mens de skal godkendes efter de nye normer. Det forhindrede dog ikke Volkswagen i igen i august at være det mest solgte mærke efterfulgt af Peugeot og Renault.

Citroën C3 endte igen i august helt i top som nummer tre. Foto: Christian Schacht
Citroën C3 endte igen i august helt i top som nummer tre. Foto: Christian Schacht

Samlet højt salg

September kommer formentlig også til at se usædvanlig ud. En række bilproducenter venter nemlig stadig på at få certificeret bilerne efter den nye WLTP-norm, som er en mere retvisende laboratorietest på rullefelt, der som nævnt er en del af euro 6c-standarden. Den erstattes om et år af den endnu skrappere euro 6d-standard, hvor bilerne også skal testes i virkelig trafik. Derfor får bilfabrikkerne godkendt modellerne efter denne, nu hvor de er i gang.

Samtidig er der for flere af modellerne usikkerhed om leveringstidspunkt og de endelige priser. Så meget peger hen mod, at september vil være endnu en usædvanlig måned, hvor såvel modeltyper som antallet af solgte biler ikke vil ligne det, som vi har set indtil nu.

Når der sker omvæltninger, stopper bilkøberne op og afventer. Det kan meget vel også ske i september.

Med et salg, der hedder godt 157.900 biler efter årets første otte måneder, ligger vi et par procenter over samme periode i fjor, hvor salget var på 154.300 biler i den tilsvarende periode.

Rekordsalg før nye miljøkrav

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce