Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Råstoffer til elbil-batterier er det nye guld

En elektrisk bil som den kommende Mercedes EQ A, der kommer i 2020, er en af de modeller, der stiller nye krav til bilfabrikkernes mulighed for råstoffer. Foto: Mercedes

Råstoffer til elbil-batterier er det nye guld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elbiloffensiv kræver nye råstoffer. Men frygt for mangel på bl.a. kobolt og grafit får alarmklokkerne til at ringe hos den tyske bilindustri.

Bilfabrikkerne står i kø for at fortælle om de nye elbiler, som kommer på markedet i stor stil fra 2019 og de efterfølgende år. Imidlertid kan de ambitiøse planer køre ned i slæbegear, før de overhovedet kommer ordentligt i gang, lyder advarslen fra eksperter til den tyske bilindustri. Der er nemlig stor rift om vigtige råstoffer som litium, kobolt, grafit eller mangan, som er vigtige elementer i batterierne.

- Der er risiko for flaskehalse i forsyningerne af råstoffet, fordi efterspørgslen vokser hurtigere end leveringskapaciteten, lyder det fra Matthias Wachter, der er råstofekspert hos den tyske industrisammenslutning til Welt am Sonntag.

Her skal især tages hensyn til, at råstofferne kommer fra ganske få lande. Således sker 60 pct. af verdens produktion af kobolt i Den Demokratiske Republik Congo og 70 pct. af grafit-produktionen i Kina. Der er også andre vanskeligheder. Det tyske brancheblad Automobilproduktion er gået bag om tallene og skriver, at der ud af 53 nødvendige råstoffer kun kan udvindes 12, som giver en "mindre "risiko for helbredet for medarbejdere i miner og andet.

 

Opmærksom på børnearbejde

Rent praktisk er de tyske bilproducenter opmærksomme på ikke at blive sat i forbindelse med f.eks. børnearbejde ved udvindingen af råstofferne. Efter dieselskandalen hos VW har politikere og forbrugere nemlig i stigende grad fået øjnene op for at stille krav til bilindustrien. Således holder Amnesty International et skarpt øje med brugen af børnearbejdere.

Sideløbende er der krav om bæredygtighed. Således sker hovedparten af udvindingen af det vigtige litium i Sydamerika, hvor det hentes fra undergrunden og tørrer i solen. Men større efterspørgsel betyder også, at udvindingen af det sker ved mine- og stenbrudsdrift i Australien og Kina, og det kræver mere energi.

Fabrikkerne, som også skal kunne drive en sund forretning, er under et både økonomisk, etisk og tidsmæssigt pres. Men de skal også kunne forvente, at kunderne vil kræve at kunne følge processerne. Således beskriver Automotive Week, at VW netop har droppet at lave en aftale om kobolt med det kinesiske firma Glencore. Det bekræfter en talsmand fra VW over for bladet.

- Ud over pris og forsyningssikkerhed har vi også haft muligheder for at udvide i fremtiden og tage bæredygtighed og gennemsigtighed med i vores endelige overvejelser, lyder det fra talsmanden.

Nye typer batterier, som er på vej, kan dog også ændre efterspørgslen på, hvilke råstoffer som er attraktive. Samtidig er det et plus, at bl.a. litium kan genbruges.

 

Nye fabrikker på vej

Et andet ubekendt område er selve produktionen af batterierne. Tesla planlægger således at åbne en gigafabrik i Nevada til næste år sammen med Panasonic, LG har en fabrik i Polen, som er på vej til at åbne og bl.a. producerer batterier til Chevrolet Bolt, mens Mercedes i 2022 vil åbne Europas hidtil største batterifabrik i Tyskland, som følges af en lignende i Kina.

Der er dog udfordringer for en række bilfabrikker. Ifølge VW er der et behov for at åbne 40 nye gigafabrikker på samme størrelse som Teslas kommende for at kunne producere de elbiler, som er lovet i 2025. Sideløbende betyder skærpede miljøkrav fra EU, at langt flere bilmodeller vil være hybrid-modeller, der kører delvist på batteri. Det sker allerede inden for et par år.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark