Porsche forbedrer sin bestseller

Forfra er der ikke de store forandringer, bortset fra at man nu kan bestille Porsche Macan med avancerede lygter, som er kendt fra langt dyrere modeller. Foto: Porsche

Porsche forbedrer sin bestseller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Macan får nyt design og mere moderne infotainment.

Macan er den mest populære Porsche-model, hvis vi kigger på salgstallene, og siden lanceringen i 2014 er der solgt mere end 350.000 eksemplarer. Interessant nok er især kineserne vilde med den mindste Porsche-SUV og tegner sig alene for over 100.000 af de solgte biler.

Derfor var det også i Shanghai, at tyskerne for nylig præsenterede den faceliftede Macan. Porsche plejer normalt at gå lidt forsigtigt til værks i forbindelse med facelift, men denne gang har det udvendige design også fået den helt store tur: Den vigtigste nyhed er baglygterne, som er blevet ændret markant, så Macan har fået samme karakteristiske LED-lygtebånd som på bl.a. Panamera og Cayenne, og som sågar den kommende helt nye 911'er også vil få.

Inde i kabinen er den store nyhed, at der er kommet en større skærm i midterkonsollen. Den er nu på 11 tommer, hvilket er noget af en opgradering i forhold til dagens model, der må nøjes med en syv tommer af slagsen.

Det kendte lygtebånd fra bl.a. Panamera og Cayenne har nu fundet vej til Macan, og det pynter virkelig. Foto: Porsche
Det kendte lygtebånd fra bl.a. Panamera og Cayenne har nu fundet vej til Macan, og det pynter virkelig. Foto: Porsche

Komfortabel kørsel

Tyskerne beretter også om et nyt rat, som er hentet fra 911, men dog ekstraudstyr. Med opdateringen af modellen udvider Porsche også udbuddet af assistentsystemer til Macan. Eksempelvis giver den nye køassistent inklusive adaptiv fartpilot mulighed for mere komfortabel og afslappet kørsel i hastighedsområdet op til 60 km/t. Systemet kan ikke blot accelerere og bremse delvis automatiseret, det kan også assistere med styringen ved køkørsel eller i tæt trafik. Systemet så vi første gang i en Audi.

Motorprogrammet er der endnu ingen oplysninger om, så vi gætter på, at der fortsat vil være tre benzinvarianter, og at der ikke kommer en dieselvariant. I hvert fald ikke foreløbig. Priserne for den faceliftede model er endnu ikke klar, men den nuværende Macan koster fra 995.000 kr.

Porsche forbedrer sin bestseller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce