Monstrøs Maybach

Interiøret er holdt i hvidt læder. Ved bagsæderne er blomstervase og udstyr til nydelse af te. Foto: Maybach

Monstrøs Maybach

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mercedes viser bud på den kommende store SUV fra ekstrem-mærket Maybach.

Alt kan åbenbart lade sig gøre i Kina, hvor Mercedes nu har vist konceptet for en kommende sedanagtig SUV som en del af det super-luksuriøse Maybach-undermærke. Den 5,2 meter lange monsterbil med en kølergrill på størrelse med en gitterlåge og hjul på enorme 24 tommer er døbt "The Vision Mercedes-Maybach Ultimate Luxury" og er mildt sagt spektakulær.

Den drives af en elmotor på 750 hk, der kan give bilen en topfart på 250 kilometer i timen, mens rækkevidden er over 500 kilometer. Bilen kan oplades trådløst til 100 kilometer kørsel på bare fem minutter.

Alt er enormt på konceptet for den kommende store Maybach SUV. Designet er bestemt en smagssag. Foto: Maybach
Alt er enormt på konceptet for den kommende store Maybach SUV. Designet er bestemt en smagssag. Foto: Maybach
Foto: Daimler AG - Global Communicatio/Daimler AG

Te-salon i bilen

Konceptbilen er vist på det store internationale motorshow i Beijing, og designet har ifølge Mercedes både tråde til vestlig og asiatisk kultur. Den retter sig dog åbenlyst mod netop det kinesiske marked, og det indvendige design med individuelle sæder i hvidt læder, store vaser og brug af "magic wood" ibenholt er hentet fra traditionelle kinesiske traditioner.

Maybach-SUV'en er lagt an på at skulle køres af en chauffør, mens ejeren og passager kan slænge sig på bagsæderne i en kabine med masser af luft. Her er også et opvarmet område til tekande og kopper. Det sker ud fra den betragtning, at det giver indre ro og balance at kunne drikke te undervejs. Bilen har også indbygget Mercedes' holistiske komfort-system, der kombinerer massage, lyd, musik og dufte. Det betyder blandt andet, at bilen spiller musik i en bestemt stemning, der matcher ejerens aftalekalender og planlægger ruterne efter det. Samtidig kan forskellige te-sorter og afslapningsprogrammer indpasse sig efter, hvem bagsædepassageren er.

Kæmpebilen på 5,2 meter er en slags klon mellem en sedan og en suv. Foto: Maybach
Kæmpebilen på 5,2 meter er en slags klon mellem en sedan og en suv. Foto: Maybach
Foto: Daimler AG - Global Communicatio/Daimler AG

Storskærme

Selvbetjeningen er også gjort enkel og elegant med to store centrale 12,3-tommer-skærme, som rummer de fleste informationer. Den viste konceptbil går ikke i produktion, som den ser ud. Men Maybach vil inden for nogle år lancere en med egne ord overdådig SUV. Designet på grillen blev for øvrigt lanceret i den pompøse sportsvogn Vision Mercedes-Maybach 6 fra 2016.

Monstrøs Maybach

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce