Lille og driftssikker BMW er Årets Brugtbil

Der er tale om anden generation af modellen frem til 2015, hvor der kom et facelift. Det er generelt en særdeles velkørende bil i Golf-klassen. Foto: Karsten Lemche

Lille og driftssikker BMW er Årets Brugtbil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BMW 1-serie årgang 2011-2015 kan nu kan smykke sig med titlen som Årets Brugtbil 2018. Det har jury af motorjournalister og brugtbileksperter afgjort.

Forfatteren Ernest Hemingway er ofte blevet citeret for det berømte udtryk "Less is more", og i arkitektverdenen har de kreative hjerner taget udtrykket til sig, når de skaber bygninger i minimalistisk stil med masser af indhold.

Lidt det samme gør sig gældende med BMW 1-serie. En kompakt bil med avanceret teknik og høj kvalitet, og som nu er blevet kåret til Årets Brugtbil 2018.

Hvert år samles en række bileksperter for at finde en ikke bare god brugtbil, men slet og ret den bedste af sin slags. Vindermodellen er anden generation af BMW's mindste model i årgangene 2011 til 2015.

Det er anden gang, at BMW vinder Årets Brugtbil, der er kåret hvert år siden 2006.

Juryen består af motorjournalister fra en lang række medier, blandt andet herværende avis samt brugtbileksperter fra FDM og Applus Bilsyn.

De fem bedste
1. BMW 1-serie 2011-2015: 190 point2. VW Golf VII 2014-2016: 155 point

3. Ford Focus 2011-2014: 125 point

4. Citroën Cactus 2014-2016: 25 point

5. Nissan Qashqai 2010-2014: 15 point
Interiøret er ikke moderne med stor trykfølsom skærm som i nyere biler, men kvaliteten er høj. Foto: Karsten Lemche
Interiøret er ikke moderne med stor trykfølsom skærm som i nyere biler, men kvaliteten er høj. Foto: Karsten Lemche
Foto: KARSTEN MEYLAND LEMCHE

Køreglad

Netop Applus Bilsyns jurymedlem havde også BMW 1-serie på førstepladsen:

- BMW 1-serie er en yderst velbygget kvalitetsbil, der virkelig kan tilbyde køreglæde til dens ejer. Baghjulstrækket, de veldimensionerede bremser, det gode styretøj og høj komfort danner rammen for denne køreglæde, siger bilekspert og synsmand Martin Gregersen, der repræsenterer Applus Bilsyn i Årets Brugtbil.

Det er ikke en stor familiebil, men en smart og sportslig bil til dem, der primært benytter de forreste sæder.

- Desuden klarer BMW 1-serie sig generelt godt til syn, hvor kvaliteten igen kommer ejeren til gode, lyder vurderingen fra Martin Gregersen.

BMW 1-serie vandt foran Volkswagen, Ford Focus, Citroën Cactus og Nissan Qashqai, der alle var blevet udvalgt til en finale ud fra et bruttofelt på over 100 bilmodeller.

I øjeblikket er der omkring 250 eksemplarer til salg på brugtbilmarkedet af vindermodellen, og de koster i gennemsnit 175.000 kroner. De billigste eksemplarer koster fra cirka 120.000 kroner for en årgang 2011, men det er typisk med over 200.000 kilometer på tælleren.

Men er en BMW ikke dyrere at holde kørende end mere almindelige husholdningsmærker? spørger vi markedsanalytiker Jan Lang fra Bilbasen, der arrangerer kåringen.

- Nej, en BMW 1-serie er bestemt ikke dyr at vedligeholde. Den er faktisk billigere end VW Golf. Det skyldes især, at reservedelspriserne er ganske rimelige, siger han.

BMW 1-serie 2011-2015
Antal til salg: 251Tidligere ejere-rating: 4,4/5

Reservedelsprisindeks: 134 (116d)

Serviceprisindeks: 122 (116d)

Billigste brugtbil til salg: 102.000 kroner (116d fra 2011)

Gennemsnitspriser: 173.000 kroner

Antal dieselbiler til salg: 173

Antal benzinbiler til salg: 78
BMW 1-serie vandt foran VW Golf, Ford Focus, Citroën Cactus og Nissan Qashqai i nævnte rækkefølge. Foto: Karsten Lemche
BMW 1-serie vandt foran VW Golf, Ford Focus, Citroën Cactus og Nissan Qashqai i nævnte rækkefølge. Foto: Karsten Lemche
Foto: KARSTEN MEYLAND LEMCHE

Effektive motorer

Et andet jurymedlem, Steen Bachmann fra Bil Magasinet, har et par gode råd til valg af model:

- Jeg kørte 40.000 kilometer langturstest i en 116d året efter, at den nuværende model kom til Danmark. Der er ikke megen plads på bagsædet eller i bagagerummet, men kan du leve med det, får du selv i den svagt motoriserede 116d en fantastisk langtursbil med sporty egenskaber. Jeg ville tage en 118d eller 120d, hvis budgettet rækker, men 116d kan bestemt anbefales, lyder vurderingen fra Steen Bachmann.

Dieseludgaverne har i modsætning til en række andre dieselmotorer fra andre mærker ikke de store mekaniske udfordringer, dog har der været eksempler på knækkede knastkæder på 2,0-versionen, så spørg, om den er blevet skiftet for nylig, hvis du køber en diesel. Under alle omstændigheder gælder det om at udse sig et eksemplar, der ikke har kørt alt for meget bykørsel. Man kan dog med fordel i stedet gå efter en benzinmodel, mener Jan Lang.

- Hvis ens kørselsbehov ikke er specielt stort, ville jeg overveje en 116i med 136 hk, som er tilpas til bilen, og alternativt den kraftigere 118i med hele 170 hk, siger Jan Lang.

I begyndelsen af 2015 fik BMW 1-serie et facelift med ændret design, flere nye motorer og et mere moderne interiør, men det er ikke den model, som er blevet kåret til Årets Brugtbil. Af den simple årsag, at bilerne skal være mindst tre år gamle for at være med i kåringen.

Årets Brugtbil sætter fokus på de egenskaber, der gør en brugtbil til et godt køb, og det er yderst relevant i Danmark, hvor der hvert år handles over 500.000 brugte biler. Samlet set vurderes BMW's indgangsmodel altså til at være det bedste brugtbilkøb lige nu, og det er noget, som glæder direktøren for BMW Danmark, Jan Askholm.

- Det er anden gang, at en BMW vinder den fornemme titel. Sidste gang var i 2016 med BMW 3-serien. Dengang oplevede vores forhandlere et øget salg af netop denne model samt større interesse generelt. Der kom simpelthen flere nye kunder ind i vores forretninger, siger han.

Tidligere vindere af Årets Brugtbil
2017: Ford C-Max, årgangene 2010-20152016: BMW 3-serie, årgangene 2008-2012

2015: Mercedes C-Klasse, årgangene 2007-2011

2014: Honda Civic, årgangene 2006-2012

2013: Toyota Avensis, årgang 2007

2012: Honda Accord, årgang 2009

2011: Kia Ceed, årgang 2007

2010: Opel Astra, årgang 2005

2009: Ford Focus, årgang 2005

2008: Ford Mondeo, årgang 2004

2007: Mazda 6, årgang 2003

2006: Skoda Fabia, årgang 2001
Designet fik en del kritik for de store forlygter, som de færreste fandt elegante, men selve bilen er på et højt niveau. Derfor er BMW 1-serie 2011-2015 Årets Brugtbil 2018. Foto: Karsten Lemche
Designet fik en del kritik for de store forlygter, som de færreste fandt elegante, men selve bilen er på et højt niveau. Derfor er BMW 1-serie 2011-2015 Årets Brugtbil 2018. Foto: Karsten Lemche
Foto: KARSTEN MEYLAND LEMCHE

Lille og driftssikker BMW er Årets Brugtbil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce