Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Fremtidens super-elbiler skal lyde af noget

Den elektriske konceptbil Lamborghini of the Terzo Millennio er smuk som en drøm og har meget mere bløde former end de nuværende modeller. Fotos: Lamborghini

Fremtidens super-elbiler skal lyde af noget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lamborghini arbejder på en fremtidig elektrisk supersportsvogn, der byder på selvreparerende karrosseri, men også skal have en lyd som med en 12-cylindret racermotor.

Hvad er en superbil, hvis man ikke kan fornemme de mange kræfter? Det spørgsmål arbejder teknikere og ingeniører intensivt på at besvare hos Lamborghini, der sammen med Massachusetts Institute of Technology, MIT, har udviklet konceptbilen Lamborghini Terzo Millennio. Det er et bud på fremtidens supersportsvogn, der kører på el.

De dramatiske linjer, der får mange Lamborghini-fans til at tabe underkæben, er skabt af mærkets nye designboss, Mitja Borkert, der rykkede fra Porsche sidste år. Her er lagt op til, at det stadig er føreren og køreglæden, som er midtpunktet. På bestemte baner kan den virtuelle og virkelige verden dog smelte sammen ved, at chaufføren kan jagte en virtuel "spøgelsesbil" på banen.

Og så er der også lige lyden. Ifølge udenlandske medier vil Lamborghini slet ikke sætte den elektriske supersportsvogn i produktion, før den har det rigtige mange-cylindrede motorbrøl som f.eks. en Huracán, Gallardo eller Aventador. Netop den elektronisk skabte motorlyd er noget, som Lamborghini lægger vægt på. Det er noget, som kræver intensiv forskning fra professorerne på MIT, som har investeret mange millioner kr. i et avanceret lydstudie, og det er noget, som tages meget seriøst.

 

Nissan med syngende lyd

Bilen er nærmest et direkte modstykke til Nissan, som på det netop overståede Tokyo Motorshow har vist den elektriske konceptbil, IMx, der "synger" ved lav hastighed for at fortælle fodgængere, at der er en bil på vej. Nissan kalder de fejende lyde for "Canto", der betyder "Jeg synger" på spansk.

I takt med, at der kommer flere elbiler på vejene, begynder de forskellige landes myndigheder at stille krav om, at bilerne udsender en lyd. Det er tilfældet i USA, hvor nye elbiler fra 2019 skal udsende en lyd ved hastigheder under 30 km/t. I EU gælder reglerne ligeledes fra 2019 ved hastigheder op til 20 km/t. Men ikke defineret, hvad det er for en lyd.

Her har et mærke som Porsche udviklet en speciel sound, mens mange andre foreløbig har noget forskelligt elektrisk støj. I en Renault Zoe kan du således slå en hyletone fra og til. Lamborghini oplyser ikke noget om eventuel effekt, præstationer eller planer om evt. lanceringstidspunkt for den nye superbil.

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark