Ford Ranger i bølle-outfit

Inden døre er der også skabt terræn-sportslig stemning. Navigationslægget kan selv finde vej tilbage i områder uden officielle asfalt- eller grusveje. Foto: Ford

Ford Ranger i bølle-outfit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den brutale Ford Ranger Raptor er lillebror til den heftige F-150 Raptor og er skabt til at køre hurtigt i terræn.

Det måtte jo komme: en pickup i sportsoutfit. I en tid, hvor alle bilklasser knopskyder med niché-modeller, og især de høje crossovere kommer i heftigt pimpede versioner, er det selvfølgelig oplagt at komme med en mere friskfyragtig pickup, og det er netop, hvad Ford gør med Ranger Raptor.

Bilkoncernen har dog også noget at have konceptet i. De voldsomme Raptor-modeller af Fords pickupper har allerede skabt deres eget revir i USA, hvor Ford F-serie med F-150 i spidsen længe har været den mest solgte bil i USA.

Den model, som bilkøbere i en række europæiske lande nu kan komme i nærheden af, er dog en anden bil. Ranger Raptor er nemlig noget mindre, og byder med 2,0-liters Ecoblue-dieselmotor med 213 hk og et moment på 500 Nm på noget, der mere nærmer sig europæiske forhold.

Den er nemlig mere afdæmpet end den 3,5-liters V6-benzinmotor på 450 hk, der ligger i forbilledet, der er den amerikanske F-150 Raptor.

Den heftige Ford Ranger Raptor er hævet og har sportsundervogn, der letter hurtig fremfærd i terræn. Foto: Ford
Den heftige Ford Ranger Raptor er hævet og har sportsundervogn, der letter hurtig fremfærd i terræn. Foto: Ford
Foto: Charlie Magee

Spændingsbil

Terrænbilen er dog bestykket med den samme ti-trins automatgearkasse som F-150 Raptor, og den har seks køreprogrammer - hvor det mest heftige en Baja-mode, der er udviklet i den berømte Baja-ørken. Sigtet fra Ford er da også klar, det skal være en sjov bil:

- Ford Ranger Raptor har alle de værktøjer, som folk på jagt efter spænding søger efter. Ligesom en motocrossmotorcykel, en snescooter eller en ATV er det her den ultimative eventyr-pickup, lyder det fra Leo Roeks, der er performancechef hos Ford.

Attituden fejler heller ikke noget i Ranger Raptor, der blandt andet er bestykket med forstærket og hævet undervogn med sportsstøddæmpere samt kraftigere bremser ud over Raptor trim ude og inde, hvor det sidste omfatter sportssæder og gearskifte-paddels i magnesium. Og det er ikke kun for sjov.

I USA er Raptor-modellerne skabt til at køre hurtigt i terræn og især i ørkensand. Det er der også lagt op til med Ranger Raptor, der altså har noget at have attituden i. Således har Goodrich All-terrain BF 285/70-17-dækkene forstærkede sider og et mønster, der giver et bedre grip i mudder, sand og sne. Navigationsanlægget har en "brødkrumme"-funktion, så man kan lægge sig eget spor ud og finde tilbage, hvis man for eksempel kommer ud i uvejsomme områder, som ikke er kortlagt af navigationsanlægget.

Ud over hjælpesystemer som hjælp til start op ad og nedstigning fra bakker følger mere civiliseret udstyr som adaptiv læsse-styring, trailer sway control og bakkamera. Den opgraderede front, som ligner den fra F-150 Raptor, har xenon-lys og LED-kørelys.

Modellen er dog ikke mere amerikansk, end at den som de andre Ford Ranger-modeller bygges i Malaysia.

Ford Ranger Raptor skal blandt andet sælges i Tyskland og England. Den danske Ford-importør har dog ikke oplyst, om en import til vore breddegrader er under overvejelse. Ranger er dog i forvejen en bil, der sælger begrænset herhjemme.

Den specialbyggede model har også et Baja-køreprogram, der er udviklet i den legendariske ørken. Foto: Ford
Den specialbyggede model har også et Baja-køreprogram, der er udviklet i den legendariske ørken. Foto: Ford
Foto: Charlie Magee

Ford Ranger i bølle-outfit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce