Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Ambitiøse planer for Uniti

Den strømlinede Uniti får en rækkevidde på 150-300 km. Batteriet kan oplades trådløst, men også afmonteres og oplades væk fra bilen. Foto: Uniti

Ambitiøse planer for Uniti

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ambitiøse planer for den højteknologiske svenske Uniti elbil, hvor folkene bag sammen med elektronikgiganten Siemens vil bygge 50.000 biler årligt i Landskrona.

Det vælter frem med nye elbilprojekter i alle afskygninger. Et af de mere spektakulære kommer med udspring fra universitet i svenske Lund. Her har en gruppe forskere og studerende udviklet den lille topersoners, men højteknologiske Uniti elbil, som det nu er planen at sætte i produktion i Landskrona.

Projektet, som indtil videre har samlet et stort millionbeløb ind ved crowdfunding, er gået sammen med elektronikgiganten Siemens fra Tyskland og engelske Williams Advanced Engineering, der kan se perspektiverne i det lille køretøj og er med i udviklingsarbejdet.

Bilen, der skal kunne fås med elmotorer på 15 kW og 40 kW, hvilket svarer til 20 hk og 54 hk, får en teoretisk rækkevidde på 150 km til 300 km.

Fakta
Uniti er en to-personers elbil, der byder på banebrydende teknologier som bl.a. steer by wire, hvor det traditionelle styretøj er afløst af elektronik, mens instrumenteringen er ét stort head-up-display. Bilen, der ventes på markedet i 2019, får en rækkevidde på 150-300 km og er prissat til 20.000 euro, svarende til 150.000 kr.

Intet rat

Den kan dog mere, som fascinerer teknologi-freaks. Folkene bag har nemlig sprunget mellemregningerne over og vil lave bilen med en instrumentering, der mere ligner cockpittet i et fly. Således foregår instrumenteringen med et stort head-up-display, mens styringen sker med steer by wire, så der altså er kabler til styretøjet, intet rat og ingen pedaler, mens kontrollen foregår med en slags elektronisk kontrolpult.

Bilen, som er bygget i fiber og komposit-materiale og vejer 450 kg, byder bl.a. på trådløs induktions-opladning, et batteri, som kan tages ud og oplades andre steder end på p-pladsen, og delvis selvkørende funktioner.

Store planer

Det er planen at sætte en produktion i gang allerede i 2019 sammen med Siemens, og målet er at bygge 50.000 biler om året. De skal sælges til en pris på 20.000 euro eller 150.000 kr. per stk. Foreløbig har omkring 900 personer betalt omkring 1.000 kr. for at forudbestille en bil. Uniti satser på fuld sikkerhed og en fem-stjernet Euro NCAP-test. Og ambitionerne fejler ikke noget:

- Vi genopfinder den kompakte bybil. Den måde, som du har interaktivitet med bilen på, er helt forskellig fra de biler, som man kender i dag, lyder det fra Lewis Horne, som er direktør for Uniti.

Den futuristiske Uniti er foreløbig kun vist på hjemmesiden. Men 7. december præsenterer firmaet bag selv bilen i virkeligheden.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark