Teknologiens Dag med vilde tiltag: Andreas Mogensens rumkapsel lander i Universe

Andreas Mogensens rumkapsel bliver med forsigtighed pakket ud af event- og arrangementskoordinator Morten Lorenzen og administrerende direktør Torben Kylling Petersen.

Teknologiens Dag med vilde tiltag: Andreas Mogensens rumkapsel lander i Universe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den originale rumkapsel fra Andreas Mogensens mission i rummet, fornemt besøg fra Danfoss' patentafdeling og en køretur i den spritny Tesla 3. Der er lagt i kakkelovnen til spændende oplevelser, når Universe slår dørene op til Teknologiens dag den 25. maj.

- I Universe vil vi gerne begejstre børn og unge for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri, og det forsøger vi at gøre hver eneste dag. Med Teknologiens Dag tager vi lige et spadestik dybere ned i teknologi og iværksætteri for at give en forståelse af, hvad det også kan byde på, og så topper vi med nogle sjove og vilde wauw-oplevelser.

Han glæder sig som et lille barn til juleaften. Morten Lorenzen, der er event- og arrangementskoordinator i oplevelsesparken Universe, som også bliver kaldt et sciencecenter. Morten Lorenzen er sammen med holdet bag Universe ved at klargøre de sidste wauw-oplevelser til Teknologiens Dag lørdag den 25. maj 2019.

- Vi lever i et samfund i dag, der kræver mere og mere af os i forhold til teknologi og for at skabe gnisten og interessen for det i børn og unge, er vi nødt til at skabe noget begejstring. Når man har det sjovt, så lærer man også bedre, siger Morten Lorenzen og tilføjer, at det med garanti ikke kun er de yngre gæster, der kommer til mærke gnisten på Teknologiens Dag.

Et forkullet og berømt stykke metal

Et af de helt store trækplastre på Teknologiens Dag bliver Andreas Mogensens rumkapsel. Den originale og nu forkullede Soyuz TMA-18M, som Andreas Mogensen sad i, da han blev sendt ud i rummet på sin rejse til Den Internationale Rumstation ISS i september 2015.

- Vi har armene i vejret i Universe, fordi vi kan vise rumkapslen frem den 25. maj. Vi taler altså om et stykke metal, der har været ude i rummet, og som nu er blevet forkullet efter friktion med luften gennem atmosfæren. Rumkapslen har været 16.000 grader varm, og der har siddet tre fuldvoksne mennesker tætpakket derinde, som nu alle er sikkert tilbage på jorden igen. Det er jo bare begejstring på højt plan, fortæller Morten Lorenzen ivrigt og uddyber, at de i Universe vil sætte lys på rumkapslen både inde- og udefra på dagen, så gæsterne kan komme helt tæt på.

Landing og VR-drømme

Faktisk kan man komme endnu tættere på livet som astronaut i rumkapslen. Universe giver nogle heldige gæster muligheden for at prøve den originale landing i virtual reality, som Andreas Mogensen oplevede den tilbage i 2015.

- Vi har fået Virsabi virtual reality studio til at gengive hjemrejsen i rumkapslen, og de har gjort det så virkelighedstro som overhovedet muligt og har haft selveste Andreas Mogensen med indover i forhold til rådgivningen omkring det - og det er jo en ret unik ting. Man kan vinde billetter via vores sociale medier allerede fra mandag den 13. maj, så vi kan kun opfordre folk til at følge med på Facebook og Instagram, hvis man vil have den vildeste VR-drøm opfyldt, afslører Morten Lorenzen.

Patent og finurlige idéer

Når historien om Soyuz TMA-18M er kommet under huden hos gæsterne, kan man også glæde sig til fornemt besøg fra Danfoss' patentafdeling. De hjælper med svar på spørgsmål om opfindelser og fortæller de gode historier om Mads Clausen - eller Mads Patent, som sønderjyderne har døbt ham. Danfoss-grundlæggeren fra Als er nemlig et særdeles godt eksempel på, at patent i virkeligheden handler om at støtte op om den gode opfindelse.

- Det kan være, at man står med en unik idé, som man gerne vil arbejde videre med, men man ved måske ikke, om man kan sælge idéen, og hvordan man i så fald gør det, og der kan patentrådgiveren så hjælpe. Man kan også få et indblik i, hvad patentrådgiveren arbejder med til hverdag, når han sidder med patenterne for Danfoss, fortæller Morten Lorenzen og hilser alle idéer på dagen velkommen. Også de mere finurlige af slagsen.

Hestekræfter og håb

Det er ikke første gang, at Universe inviterer gæsterne til at fordybe sig i Teknologiens Dag, og det er heller ikke første gang, at der bliver mulighed for at køre i en Tesla. Elsportsvognen har i den grad trukket begejstrede gæster til, og igen i år kan de få nysgerrigheden stillet. Endda med en køretur i den spritny Tesla Model 3.

- Tesla er en vigtig del af dagen, og det er jo ikke hvermandseje og ret specielt at komme ud at køre i en millionklasses bil. Jeg må sige, at det er mega specielt at køre i en bil, der ikke larmer, når man kører. Og igen er det også et bud på, hvad teknologi kan byde på i dag. På den måde er det en fed kobling til dagen - at lave en event, som tiltaler alle. Både børn, unge og voksne og folk med hang til rumrejser, opfindelser og hestekræfter, siger Morten Lorenzen og slutter:

- Jeg glæder mig så meget til at gå rundt i parken den 25. maj og se gæsterne blive begejstrede. Og helt personligt glæder jeg mig sindssygt til at få vist Andreas Mogensens rumkapsel frem. Det er bare en oplevelse, man ikke vil gå glip af!

Denne artikel er sponsoreret af Universe, der sætter fokus på Teknologiens dag.

Det kan du opleve på Teknologiens Dag i Universe
Oplev Andreas Mogensens ægte rumkapsel helt tætSe den originale rumkapsel, som Andreas Mogensen fløj i, og hvis du deltager i vores konkurrence og vinder, kan du få lov til at prøve den originale landing i VR.

Skøre opfindelser og patenter

Oplev sjove opfindelser, der aldrig blev til noget. Hør om Mads patents opfindelser og få afprøvet dine egne ideer hos en rigtig patentrådgiver.

Prøvekør en Tesla

Du får mulighed for at prøve en Tesla X, Tesla S eller Tesla 3. Oplev hvad de nyeste elbiler kan byde på. Der er begrænsede pladser og booking sker på dagen.

Udforsk den virtuelle verden

Du kan prøve det nyeste VR og AR hos bl.a. Khora, der byder på spændende oplevelser inden for Augmented Reality og VRLimitless, som sender dine visuelle sanser på opdagelse i din egen krop.

Kl.11.00 løftes sløret for en helt spritny udstilling

Du kan opleve, hvordan man kan få energi fra saltvand. Den seje udstilling er den første prototype af sin slags i verden. Kom og få en eksklusiv demonstration af Saltpower.

Universe holder åben fra 10-17

Se mere på universe.dk

Værd at vide om Universe
Universe er en naturvidenskabelig oplevelsespark i Nordborg på Als, hvor børn og voksne leger sig til mere interesse for videnskab og teknologi. Fonden Universe Science Park er en non-profit selvejende fond med det formål at begejstre børn og unge for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri.Oplevelsesparken er fyldt med oplevelser, der fascinerer, involverer og underholder inden for temaerne: Science, Technology, Engineering og Math. Oplevelsesparken har årligt over 125.000 gæster.

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i et samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Når en artikel er markeret med 'annonce' eller 'annoncørbetalt indhold', betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel. Indholdet skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med 'Annoncørbetalt indhold' og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.

Teknologiens Dag med vilde tiltag: Andreas Mogensens rumkapsel lander i Universe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce