Ytringsfrihed: Ombudsmand i skarp kritik af Aabenraa Kommune

Kommunaldirektør Tom Ahmt (t.v.) og borgmester Thomas Andresen (V) må konstatere, at kommunen får skarp kritik fra Folketingets Ombudsmand. Arkivfoto: Timo Battefeld

Ytringsfrihed: Ombudsmand i skarp kritik af Aabenraa Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er på baggrund af fem sager fra Aabenraa Kommune, at Folketingets Ombudsmand i en redegørelse om medarbejdernes ytringsfrihed kalder den samlede håndtering "meget kritisabel".

Aabenraa: Der er ikke uden grund, at medarbejdere i Aabenraa Kommune har oplevet, at deres ytringsfrihed var under pres. Nu har Folketingets Ombudsmand lavet en redegørelse, som udtaler skarp kritik af Aabenraa Kommune på baggrund af fem konkrete sager, han har undersøgt.

"...min gennemgang af de konkrete sager illustrerer, at kommunikationspolitikken efter min opfattelse i flere tilfælde ikke er blevet fortolket og anvendt af Aabenraa Kommune i overensstemmelse med reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed", skriver ombudsmand Jørgen Steen Sørensen blandt andet.

Og fortsætter:

"Aabenraa Kommune har i alle fem sager indkaldt medarbejderne til samtaler. Min undersøgelse viser, at fire af de fem medarbejdere (Sag 1 og 2, 3 og 4) blev indkaldt til samtaler, selvom deres ytringer lå inden for rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed". "Sammenfattende er det min opfattelse, at Aabenraa Kommunes samlede håndtering af de fem sager har været meget kritisabel".

Direktør: Vi tager det alvorligt

Aabenraa Kommune tager ifølge en udsendt pressemeddelelse kritikken til sig.

- Der er ingen tvivl om, at vi tager Ombudsmandens kritik meget alvorligt. Der må kort sagt ikke være tvivl hos vores medarbejdere om, at de har fuld ret til at ytre sig offentligt, siger kommunaldirektør Tom Ahmt og fortsætter:

- Nu vil vi gennemgå Ombudsmandens 68 sider lange redegørelse grundigt med tæt inddragelse af vores hovedsamarbejdsudvalg, så vi kan færdiggøre den vejledning, som netop har afventet Ombudsmandens udtalelse. Vi vil sikre, at både vejledning og formidling af vores kommunikationspolitik sker på en måde, som lever op til Ombudsmandens forventninger. Vi ser frem til dialogen med Ombudsmanden, som vi selv har efterspurgt.

jv.dk følger op på sagen.

Ytringsfrihed: Ombudsmand i skarp kritik af Aabenraa Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce