Valg: Så er posterne fordelt i Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommunes borgmester, Thomas Andresen, har alle partier med i en netop indgået konstitueringsaftale. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Valg: Så er posterne fordelt i Aabenraa Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er kun få ændringer i fordelingen af udvalgsformandsposter i Aabenraa Kommune.

Aabenraa: Alle syv partier i det nye byråd i Aabenraa Kommune har indgået en konstitueringsaftale, der gælder for valgperioden 2018-2021.

Det oplyser Aabenraa Kommune i en pressemeddelelse lørdag eftermiddag.

Thomas Andresen (V) fortsætter som ventet som borgmester, og Venstre sætter sig også på børne- og uddannelsesudvalget, hvor Kirsten Nørgaard Christensen fortsætter som formand. Lars Kristensen (V) bliver ny formand for kultur- og fritidsudvalget, mens Philip Tietje (V) forbliver formand for vækstudvalget for land og by, som tidligere hed vækst- og udviklingsudvalget

Ejler Schütt fra Dansk Folkeparti kan også kalde sig viceborgmester i det nye byråd, og han forbliver også på posten som formand for arbejdsmarkedsudvalget. Nyvalgte byrådsmedlem Arne Leyh Petersen (DF) bliver ny formand for teknik- og miljøudvalget.

Socialdemokratiet beholder formandsposten i social- og sundhedsudvalget, men formanden hedder nu Karsten Meyer Olesen, der afløser Povl Kylling Petersen. Socialdemokratiets Signe Bekker Dhiman bliver formand for børne- og ungeudvalget.

Bredt samarbejde

I konstitueringsaftalen står det også klart, at Erwin Andresen fra Slesvigsk Parti fortsætter som formand for Havnebestyrelsen, mens Venstres Jens Wistoft bliver ny formand for forsyningsselskabet Arwos.

Aabenraa Kommunes borgmester, Thomas Andresen, er godt tilfreds med den brede aftale.

- Den brede aftale sikrer, at samarbejdsånden fra det seneste budgetforlig udbygges. Aftalen afspejler den fortsatte vilje til bredt samarbejde, og det er derfor også vores opfattelse, at vi grundlæggende har en hensigtsmæssig politisk struktur i Aabenraa Kommune, siger Thomas Andresen.

Valg: Så er posterne fordelt i Aabenraa Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce