Vælgermøde i Aabenraa: Kulturhus bruger politikere i charmeoffensiv

Nygadehusets daglige leder, Bitten Lehmann Poulsen, vil bruge tirsdagens debatmøde offensivt. Arkivfoto: Claus Thorsted

Vælgermøde i Aabenraa: Kulturhus bruger politikere i charmeoffensiv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tirsdag eftermiddag lægger kulturhuset i Aabenraa lokale til et debatmøde i forbindelse med folketingsvalget. Og debatten mellem politikerne skal også vise, at Nygadehuset er til meget andet end musik.

AABENRAA: Det er ikke kun politikerne, der kæmper om vores opmærksomhed. Det samme gælder Nygadehuset.

Tirsdag eftermiddag åbner Aabenraas kulturhus for et debatmøde, som Nygadehuset selv i samarbejde med JydskeVestkysten/Aabenraa Ugeavis står bag. Og Bitten Lehmann-Poulsen ved godt, hvorfor hun har sagt ja til at være medarrangør.

- Jeg synes, det ville være dejligt, hvis flere fik øje på de kvaliteter, vi har. Flere kunne godt kende til huset, for med sådan et sted i Aabenraa har vi meget at være stolte af. Det er bestemt ikke alle byer, der har et kulturhus som vores, siger Bitten Lehmann-Poulsen.

Vælgermøde i Nygadehuset
JydskeVestkysten/Aabenraa Ugeavis arrangerer i samarbejde med Aabenraas kulturhus, Nygadehuset, et debatmøde i forbindelse med folketingsvalget.

Det sker i Nygadehuset tirsdag den 28. maj klokken 17-19.

Følgende politikere kan du møde i Nygadehuset:
  • Theis Hommeltoft Kylling, Socialdemokratiet
  • Rune Christiansen, Radikale Venstre
  • Niels Flemming Hansen, De Konservative
  • Jan Køpke Christensen, Nye Borgerlige
  • Nanna Bonde, SF
  • Claus Hansen, Liberal Alliance
  • Henri Nissen, Kristendemokraterne
  • Peter Kofod, Dansk Folkeparti
  • Mogens Dall, Venstre
  • Torben Christoffersen, Partiet Klaus Riskær Pedersen
  • Lene Dalsgaard, Enhedslisten
  • Søren Haastrup, Alternativet


Ordstyrer: Bjarne Lindquist Bentsen, lokalredaktør på JydskeVestkysten/Aabenraa Ugeavis.

Alle er velkomne, men vi gør dog opmærksom på, at der maksimalt er plads til 100 tilhørere.

Hjælp til hvad som helst

Hun er stedets daglige leder og vil altså tirsdag eftermiddag være medvært for et arrangement, der nærmest slutter sæsonen af for Nygadehuset.

- Lige nu er vi i ydersæsonen af vores program, koncerterne er forbi og vender først tilbage efter sommerferien, men Nygadehuset er også andet end koncerter. Her kan man få hjælp til nærmest hvad som helst, siger Bitten Lehmann-Poulsen.

Helt slut med musik er det dog ikke, for tirsdag eftermiddag/aften under vælgermødet vil et af husets egne bands, Jungs, nemlig underholde med et par numre.

I selve debatten vil politikerne blive bedt om at forholde sig til emner som klima, tidlig pension samt et kombineret tema om flygtninge/migration og grænsekontrol.

Til sidst bliver der mulighed for at stille spørgsmål, som ikke har noget med de tre nævnte emner at gøre.

Vælgermøde i Aabenraa: Kulturhus bruger politikere i charmeoffensiv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce