Typehuse i høj kurs: Eurodan-huse har fordoblet omsætningen på fire år

Administrerende direktør Thomas Dahl og lillebror Rasmus Dahl, der har titel af direktør, kan glæde sig over, at det går familievirksomheden på Skånevej i Rødekro godt for tiden. Foto: Eurodan-huse

Typehuse i høj kurs: Eurodan-huse har fordoblet omsætningen på fire år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eurodan-huse A/S i Rødekro har det seneste år bygget 408 nye huse. Det har givet omsætningsrekord, og det stopper ikke her, spår administrerende direktør og medejer.

Rødekro: 1. august er det 40 år, siden Niels Christian Dahl åbnede sit første udstillingshus. Siden har over 11.000 danskere investeret i et typehus fra Eurodan-huse.

Det skal naturligvis fejres - og der bliver råd til det. Familievirksomheden i Rødekro, der i dag drives af sønnerne Thomas og Rasmus Dahl, har netop offentliggjort regnskabet for 2017/18, og det viser et overskud på 31,6 millioner kroner efter skat. Samtidig er omsætningen på blot fire år fordoblet til 761 millioner kroner.

- Og den skulle da gerne en tand opad det kommende år. Vi tror på, at vi kan fortsætte fremgangen og øge omsætningen med ti procent, siger administrerende direktør og medejer Thomas Dahl.

Far og tre sønner
Niels Christian Dahl, der i 1978 grundlagde Eurodan-huse, ejer stadig ti procent af familievirksomheden, mens hans tre sønner - Thomas, Rasmus og Anders - ejer 30 procent hver.

Dahl den Ældre har imidlertid 52,6 procent af stemmerettighederne, så han har det afgørende ord, hvis de fire ikke skulle kunne komme til enighed. Den ret har han dog ifølge Thomas Dahl aldrig haft brug for at benytte sig af.

Mens Thomas og Rasmus Dahl har deres daglige gang i familiefirmaet, er den tredje bror, OL-dressurrytteren Anders Dahl, der bor i England, kun med på sidelinjen.

Byg først, betal bagefter

Han begrunder sin optimisme med, at det fortsat er billigt at låne penge, og så er Eurodan-huse også om sig. Det seneste år har firmaet investeret i at åbne salgskontorer i Vejle og Hillerød, så man nu er repræsenteret i otte byer - udover de to nye steder er det Rødekro, Aarhus, Roskilde, Odense, Herning og Aalborg.

Samtidig kan Thomas Dahl notere sig, at kunderne har taget godt imod et nyt total-koncept. Her betaler de først, når de får nøglen til huset, mens Eurodan-huse betaler grunden og alle udgifter i byggeprocessen.

- Kunderne peger på en grund og er med til at designe huset, men så skal de ikke tænke på mere, før huset står færdigt, forklarer direktøren, der fra maj 2017 til april i år, hvor regnskabsåret løber, kunne udlevere nøglen til 408 nye huse.

22 nye medarbejdere

Det er 48 flere end året før, og det kan også ses i antallet af medarbejdere. Skaren er øget fra 155 til 177 det seneste år, og firmaet har flere ledige stillinger slået op på deres hjemmeside.

Så det bliver en stor fest, når alle medarbejdere med påhæng er inviteret til jubilæumsfest på Koldingfjord. Men som sagt - der er råd til det. Med overskuddet på de 31,6 millioner kroner er egenkapitalen nu på solide 108 millioner kroner.

- Det er dejligt, at det ser sådan ud. Man ved jo, der er virksomheder i vores branche, der har det lidt svært, så det kan give vores kunder en tryghed, at de ved, at vi også er her i morgen, siger Thomas Dahl.

Typehuse i høj kurs: Eurodan-huse har fordoblet omsætningen på fire år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce