Trods sygdom: SønderjyskE sikrede sig to point

Stregspiller Ricka Gindrup sled i både forsvar og angreb, hvor indsatsen blev kronet med fem scoringer. Det er første gang i denne sæson, hun scoret så mange gange i den samme kamp. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Trods sygdom: SønderjyskE sikrede sig to point

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med sejr på 26-19 på udebane over Hadsten holder SønderjyskE godt fast i andenpladsen, og cheftræner Olivera Kecman glædede sig over, at hendes hold også kan vinde på en knap så god dag.

Hadsten: Tre brændte straffekast. Fire helt frie chancer mod mål misset i de sidste minutter.

Den slags slipper man sædvanligvis ikke godt fra i håndbold, men det lykkedes SønderjyskE's 1. divisionskvinder i lørdagens udekamp mod Hadsten Håndbold. Trods de mange afbrændere vandt de sønderjyske favoritter 26-19.

- Vi står så godt i forsvaret, og begge vores målmænd har mange redninger, ar vi kunne tillade os det i dag, lød det SønderjyskE-træner Olivera Kecman, da de to point var sikkert i hus efter en hårdt spillet kamp, hvor gæsterne førte fra det 15. minut og kampen ud.

- Hadsten spiller hårdt, så det blev en lidt rodet kamp. Og vi er så også lidt ramt af sygdom, tilføjede hun.

Kampen i tal
Hadsten Håndbold - SønderjyskE 19-26 (8-11)

Topscorer Hadsten: Ditte Aaen 5 (1).

Mål, SønderjyskE: Celina Hansen 6, Ricka Gindrup 5, Leonora Demaj 4, Nina Beck 3, Sara Mitova 3, Rikke Hoffbeck 2, Louise Andersen 1, Emma Kiellberg 1, Fatos Kücükyildiz 1 (1).

Udvisninger: Hadsten 5, SønderjyskE 4.

Tilskuere: 100.

Playmaker var syg

SønderjyskE's sædvanlige spilstyrer, Fatos Kucükyildiz, havde på grund af sygdom ikke mange kræfter at sætte ind med, så der måtte trækkes hårdt på de få tilbageværende bagspillere.

- Så vores angrebsspil havde ikke helt det samme flow som i de seneste kampe, men det gik jo alligevel. Det var godt at se, at vi vinder forholdsvis nemt på en dag, hvor vi ikke spiller så flot. Havde vi da bare vist det samme mod Ringsted, sagde Olivera Kecman med tanke på det dumme pointtab mod bundholdet for nylig.

Kun ét point op

Allerede på torsdag venter rækkens næstdårligste hold, Fredericia HK, på udebane, og SønderjyskE-træneren håber, at hendes mandskab også kan kæmpe sig igennem dér:

- Efter den kamp har vi heldigvis lige lidt pause, hvor alle kan blive helt klar igen.

Ud over Fatos Kücükyildiz' sygdom er Leonora Demaj endnu en smule mærket af at have siddet ude i to uger med en ankelskade, mens stregspiller Camilla Aastrup fortsat er på vej tilbage efter en knæskade.

Med lørdagens sejr ligger SønderjyskE nu lige efter topholdet Horsens, men østjyderne har spillet én kamp færre og kan allerede søndag atter trække fra med tre point.

Trods sygdom: SønderjyskE sikrede sig to point

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce