Triumfens øjeblik: Studenter fik hue på

Denis Mir, Jane Nedergaard og Aleksander William Klinke var de første studenter fra Aabenraa Statsskole. Traditionen tro fik de så æren af at hejse Dannebrog i skolens flagstang. Foto: Claus Thorsted

Triumfens øjeblik: Studenter fik hue på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aabenraa Statsskole sender i disse dage som alle andre ungdomsuddannelser nye studenter på gaden i en lind strøm. Flere års læring og lektier kulminerede med den eftertragtede studenterhue.

Aabenraa: Med øjnene lukket og hovedet bøjet tilbage stod Denis Mir et øjeblik og bare nød situationen. Dette var belønningen, triumfen efter tre års slid med stx-uddannelsen på Aabenraa Statsskole.

- Nu er jeg færdig. Helt færdig.

Denis Mir drog et lettelsens suk, for mandag formiddag fik han et 10-tal i sin afsluttende projektopgave og modtog som den første stx-student huen af en stolt far Ghosuddin Mir.

Og søreme om ikke faderen kneb en lille tåre over at se søn nr. 2 med hue på.

- Vi er meget stolte, sagde Ghosuddin Mir.

Han og ægtefællen Svetlana må så vente et par år endnu, inden det formentlig bliver datteren Anitas tur.

Eksamen havde ikke været nær så slem, erkendte Denis Mir.

- Det gik fint nok, fortæller den unge student om de seneste halvanden time, hvor han havde koblet fagene fysik og naturgeografi i en opgave om iskerneboringerne i Grønland.

Nu er jeg færdig. Helt færdig.
Denis Mir, Aabenraa, efter at have fået sin stx-hue på
Forældre, venner og bekendte ventede i spænding på, at
Forældre, venner og bekendte ventede i spænding på, at "deres" student skulle komme ud af glasdøren efter endt eksamen. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted

Akademiuddannelse

Det har været et særdeles intenst uddannelsesforløb for Denis Mir. Godt nok betyder huen, at han nu har bestået sin stx. Men allerede i januar afsluttede han en særlig akademiuddannelse for talentfulde unge. Fritid, weekends og sommercamps blev brugt på at dygtiggøre sig.

- Vel at mærke ud over lektier og forberedelse til den daglige undervisning. Så vil man noget. Og så kan man noget, fortæller uddannelsesleder Anne-Mette Kreiberg om Denis Mir.

Det er dog ikke sådan, at Denis Mir skynder sig videre i uddannelsessystemet.

- Nej. Jeg tager et sabbatår. Om to uger tager jeg faktisk til Schweiz for at arbejde. Jeg fik et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til, siger Denis Mir og kigger smilende over på sin storebror Edris.

Det er tre år siden, han fik sin eksamen på IBC i Aabenraa - og lige nu arbejder han på hotel i - rigtigt gættet: Schweiz.

Foyeren på Aabenraa Statsskole var denne formiddag i det hele taget en glædens og huens dag. Flere af institutionens uddannelser kunne aflevere de første dimittender, hvilket betød, at familie, venner og bekendte stod klar med lykønskninger og flag i foyeren.

Aleksander William Klinke afsluttede den særlig tilrettelagte HF-uddannelse for elever med autisme-spektrum forstyrrelser. Foto: Claus Thorsted
Aleksander William Klinke afsluttede den særlig tilrettelagte HF-uddannelse for elever med autisme-spektrum forstyrrelser. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted

Styr på stoffet

Blandt de nyklækkede studenter var også Jane Nedergaard, der i faget dansk trak emnet "retorik og argumentation". Det havde hun tilsyneladende styr på, for censor og lærer takserede hendes præstation til et 10-tal.

En storsmilende Jane Nedergaard var da også ovenud tilfreds med sin indsats - og med karakteren, ikke mindst, da hun modtog blomster, hue og gave fra familien.

For Aleksander William Klinke var det også en speciel dag. Ikke kun fordi han i dansk kom op i en komedie af Ludvig Holberg og bestod med et 10-tal. For ham var den beståede eksamen også en personlig sejr, fordi han lider af autisme-spektrum forstyrrelse.

Takket være skolen og en særlig tilrettelagt undervisning har han dog kunnet gennemføre sin HF-uddannelse.

De tre elever havde dog endnu en opgave, inden de kunne tage fat på studenterfesterne. Eftersom de var de første elever til at bestå, fik de æren med at hejse skolens flag.

Den opgave bestod de til gengæld til et rent 12-tal.

Emma Klein gennemgår lige sine noter, inden hun selv skal til eksamen. Foto: Claus Thorsted
Emma Klein gennemgår lige sine noter, inden hun selv skal til eksamen. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted

Så kom huen i hus: Denis Mir får huen på af faderen Ghosuddin Mir. Foto: Claus Thorsted
Så kom huen i hus: Denis Mir får huen på af faderen Ghosuddin Mir. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted
Jane Nedergaard var omringet af familie, venner og bekendte efter bestået - og overstået eksamen. Foto: Claus Thorsted
Jane Nedergaard var omringet af familie, venner og bekendte efter bestået - og overstået eksamen. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted
Røde roser og studenterhuen ligger klar til Denis Mir. Foto: Claus Thorsted
Røde roser og studenterhuen ligger klar til Denis Mir. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted
Denis Mir skænker sig et velfortjent glas boblevand. Foto: Claus Thorsted
Denis Mir skænker sig et velfortjent glas boblevand. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted
Familien Mir står klar: Svetlana Mir og datteren Anita samt Ghosuddin Mir venter på sønnen Denis Mir. Foto: Claus Thorsted
Familien Mir står klar: Svetlana Mir og datteren Anita samt Ghosuddin Mir venter på sønnen Denis Mir. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted
Blomster til årets studenter. Foto: Claus Thorsted
Blomster til årets studenter. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted

Triumfens øjeblik: Studenter fik hue på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce