Tre unge anholdt mistænkt for at stå bag seriehærværk mod biler

Seriehærværket gik blandt andet ud over 10 biler fra Aabenraa Jobcenter. Foto: Kim Petersen

Tre unge anholdt mistænkt for at stå bag seriehærværk mod biler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet har onsdag anholdt to drenge og en kvinde, der mistænkes for at stå bag omfattende hærværk mod biler de sidste mange dage.

Aabenraa: I forbindelse med efterforskning af de seneste tilfælde af omfattende hærværk mod biler og bygninger i Aabenraa, Haderslev og Sønderborg har politiet i Områdecenter Syd onsdag anholdt to drenge på 15 år og en kvinde på 19 år.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Politiet er stadig i gang med en større efterforskning af hændelserne og vil ikke afvise, at der kan komme yderligere anholdelser.

De anholdte er fra Aabenraa- og Rødekro-området.

Ifølge vicepolitiinspektør Preben Westh, der er områdeleder for Områdecenter Syd ved Syd- og Sønderjyllands Politi, er det en kombination af flere ting, der har ført til anholdelserne.

- Vi har fået en række henvendelser fra borgere, og så har videoovervågningsmateriale også spillet en rolle, siger Preben Westh til JydskeVestkysten.

En kombination

Gerningsmændene har knust ruder i biler og vinduer i bygninger som eksempelvis på Felsted Centralskole ved hjælp af en softgun pistol ladt med stålkugler, og i Aabenraa tog det for alvor fart i løbet af weekenden. Over 40 parkerede biler rundt omkring i byen fik knust ruder. Det gik blandt andet ud over biler, der holdt i parkeringshuset ved Skrænten, ved Humlehaven, og hos VM Biler på Langebro i Aabenraa blev der knust ruder i syv biler.

Natten til tirsdag var den så gal ved Aabenraa Jobcenter, hvor 10 parkerede biler fik knust ruder, og på parkeringspladsen ved International Business School på Dronning Margrethes Vej lod gerningsmændene det gå ud over fem parkerede biler.

Men den har også været gal i både Sønderborg og Haderslev. I Sønderborg er det blandt andet gået ud over hjemmeplejefirmaet Diakon, der fik smadret ruder i 12 biler, og biler parkeret ved Sønderborg Sygehuset er heller ikke gået ram forbi.

- Vi formoder, at der er gengangere til hærværket i de forskellige byer, og vi kæder det også sammen med en hændelse i Fredericia, hvor der blev knust ruder i 12 biler, siger Preben Westh.

Tre unge anholdt mistænkt for at stå bag seriehærværk mod biler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce