Tre stemte imod Envo-byggeri

29 byrådsmedlemmer var mødt frem, og 26 af dem stemte for lokalplanen, der gør det muligt for Envo at bygge ved Rugkobbel.

Tre stemte imod Envo-byggeri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådet har godkendt lokalplan, der gør det muligt at bygge i skovkanten ved Rugkobbel. To løsgængere og Enhedslisten stemte imod.

Aabenraa: Et flertal i byrådet har godkendt den lokalplan, der gør det muligt for biogasselskabet Envo at bygge hovedkvarter og testcenter overfor Sydbank på Rugkobbel i Aabenraa.

Tre af byrådsmedlemmerne stemte dog imod lokalplanen.

Kaare Solhøj Dahle (løsgænger) var bekymret for miljømæssige gener fra Envos testcenter, mens Gert Nordklitgaard (EL) var imod Envos planer, fordi kommunen ikke har lavet en miljøundersøgelse i forbindelse med lokalplanen.

Ved afstemningen valgte byrådets anden løsgænger Kristian Wollesen også at stemme nej til planen.

- Det er et underligt sted at placere et biogastestanlæg. Der har været en del sager, hvor beboere har klaget over biogasanlæg. Hvorfor placerer man det ikke langs motorvejen eller et andet sted, hvor vi har arealerne til det, spurgte Kaare Solhøj Dahle.

Philip Tietje (V), der er formand for kommunens vækst- og udviklingsudvalg, forsikrede dog, at der ikke er grund til bekymring:

- Lokalplanen giver mulighed for erhvervsbyggeri i miljøklasse 1-3. Det er nærmest kun til kontorformål. Et biogasanlæg er miljøklasse syv. Det er noget helt andet, sagde Tietje.

Borgmester Thomas Andresen ville også gerne berolige Solhøj Dahle:

- Der er tale om et laboratorium - ikke et åbent kar med biogas, lød det.

Thomas Andresen mente ikke, at kommunen kunne stoppe udviklingen, selv om Envos planlagte byggeri skal ligge i et naturskønt område.

- Hvis vores forgængere havde tænkt på den måde, havde vi ikke haft Sydbank eller rådhuset her på stedet, påpegede han.

Forening har klaget
Danmarks Naturfredningsforening har klaget over lokalplanen til Miljø- og Naturklagenævnet. Foreningen er utilfreds med, at kommunen ikke har lavet en miljøundersøgelse i forbindelse med planen, der gør det muligt for Envo at bygge hovedkvarter ved Rugkobbel.Den sag er ikke afgjort endnu. Hvis naturfredningsforeningen får medhold, skal politikerne påny forholde sig til lokalplanen.

Tre stemte imod Envo-byggeri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce