Tovholder for kendt julehjerteby får pris

Malene Bruhn blev onsdag aften hædret i hjembyen Rødekro for sit store arbejde med Julehjertebyen og Et Hjerte For Alle. Arkivfoto: Ulrik Pedersen

Tovholder for kendt julehjerteby får pris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Julehjertebyens tovholder får endnu en pris - denne gang af Rotary i Rødekro.

Rødekro: Malene Bruhn fra Rødekro fik onsdag aften endnu en hædersbevisning. Her tildelte Rotary i Rødekro hende nemlig prisen som Årets Stjerneskud, og den får hun selvfølgelig for sit arbejde igennem mange år i Julehjertebyen i Aabenraa og indsamlingen Et Hjerte for Alle.

Det er tredje gang, at Rødekro Rotary Klub uddeler prisen, som er på 10.000 kroner, og som prismodtageren skal bruge på et socialt formål. Malene Bruhn er derfor ikke i tvivl om, at pengene naturligvis skal gå til Et Hjerte for Alle, der er Aabenraas egen og efterhånden kendte juleindsamling til familier med børn, der ellers ville få svært ved at holde en god jul.

Et Hjerte for Alle huskes

Malene Bruhn er naturligvis glad for prisen, fordi det viser, at Et Hjerte for Alle og Julehjertebyen i Aabenraa huskes, også selv om det er sommer.

- Vi har i Aabenraa fået skabt noget, som har rodfæstet sig i byen og kommunen, og jeg er utrolig stolt af, at vi aldrig bliver glemt. Projektet bruger jeg rigtigt meget tid på, men denne pris minder mig om, at vi ikke arbejder forgæves, og at vi bidrager til det samfund, vi lever i. Det er jeg stolt af, siger Malene Bruhn.

Hun er som nævnt den tredje modtager af prisen fra Rødekro Rotary Klub. Kirsten Rasmussen var den første, hun fik det for sit arbejde for Rødekro, mens Peter Kaczmarek var prismodtager nummer to. Han kæmpede for at etablere en hal i Nr. Hostrup.

Malene Bruhn er tidligere blevet hædret af Rotary i Aabenraa, og i 2015 blev hun kåret som årets ildsæl i Aabenraa Kommune.

Tovholder for kendt julehjerteby får pris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce