Tidligere byrådsmedlem vil redde skinnecykling

Mange har haft stor glæde af skinnecyklerne gennem årene - blandt andet et hold pensionister fra Dalsmark Plejehjem. Arkivfoto: Claus Thorsted.

Tidligere byrådsmedlem vil redde skinnecykling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere byrådsmedlem Gert Larsen møder med nye ideer, når Aabenraa Veteranbane holder ekstraordinær generalforsamling. To af de frafaldne bestyrelsesmedlemmer har fået mod på at fortsætte.

AABENRAA: Mange borgere i Aabenraa har ærgret sig godt og grundigt, efter det kom frem, at Aabenraa Veteranbanes skinnecykling så ud til at blive indstillet på grund af samarbejdsvanskeligheder i bestyrelsen.

En af dem er Gert Larsen fra Søgård, der tidligere har siddet i Aabenraa Byråd for Venstre, og han besluttede at gøre noget ved det. Det sker, når der er ekstraordinær generalforsamling i Aabenraa Veteranbane den 25. juni.

- Jeg synes ikke, denne forening bør lægges ned, og derfor har jeg været i dialog med formanden. Planen er, at jeg møder op til den ekstraordinære generalforsamling og fremlægger en mulig løsning, siger Gert Larsen.

Han har været i kontakt med veteranbanens formand, Nils Smidemann, og med de to bestyrelsesmedlemmer, Arne Dupont og Alf Ingfeldt, og de har alle tilkendegivet, at de bakker op om Gert Larsens forsøg på at drive foreningen videre.

Ekstraordinær generalforsamling
  • Det er indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i Aabenraa Veteranbane tirsdag den 25. juni klokken 17.
  • Det foregår i lokaler hos Frivilligcenter Aabenraa, Sankt Nicolai Gade 5.

Fokus på skinnecykling

- For mig er det vigtigt, at aktiviteten med skinnecyklerne kan fortsætte. Det er mit fokus. Andre har fokus på den del af foreningens vedtægter, der handler om gamle veterantog. Det har jeg ikke forstand på. Det, jeg kan, er at drive bestyrelser og få det bedste frem i folk, siger Gert Larsen.

Skinnecyklerne er en meget arbejdskrævende aktivitet, som kræver, at der er nogen, som er parat til at låse cyklerne inde hver aften og gøre dem klar igen hver morgen.

- Det er muligt, at gøre det mindre arbejdskrævende gennem et låsesystem og koder, der udleveres til dem, der har lejet cyklerne. Det vil jeg arbejde for at få indført, siger Gert Larsen.

Arne Dupont og Alf Ingfeldt har erklæret sig villige til at gå ind i bestyrelsesarbejdet igen.

- Det er fint, at der er nogen, der melder sig på banen igen. Hvordan vi skal få løst vores problemer med kasserer KB Hansen må guderne vide, men måske bliver han slet ikke genvalgt. Det her skal i hvert flad ikke stå uprøvet hen, siger Arne Dupont.

Opbakning

Den hidtidige formand, Nils Smidemann, vil også gerne bakke op om Gert Larsens initiativ.

- Det er fortsat min plan at stoppe som formand, for det skal være lokale folk, der bestrider posterne som formand og kasserer, siger Nils Smidemann, der bor på Lolland.

- Men jeg vil gerne assistere foreningen på afstand, og skulle det gå sådan, at der mangler et femte bestyrelsesmedlem, så træder jeg gerne til, siger han.

Tre af bestyrelsens medlemmer valgte for en måned siden at træde tilbage på grund af samarbejdsvanskeligheder med Aabenraa Veteranbanes kasserer KB Hansen.

JydskeVestkysten har igen forsøgt at komme i kontakt med kassereren for at få hans kommentar. Men det er ikke lykkedes.

Tidligere byrådsmedlem vil redde skinnecykling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce