Tidl. Tour-helt til Rødekro: Chris Anker med i løb

Den tidligere Tour de France-rytter Chris Anker Sørensen kommer til Rødekro søndag 25. marts for at køre et 144 km langt løb. Arkivfoto: Henning Bagger, Scanpix

Tidl. Tour-helt til Rødekro: Chris Anker med i løb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Chris Anker Sørensen bliver det absolutte hovednavn, når Rødekro Cykle Club sender hen ved 60 A-ryttere ud på en rundtur omkring stationsbyen.

RØDEKRO: Det er blot halvandet år siden, at den danske cykelrytter Chris Anker Sørensen forlod den store internationale cykelscene. Det skete med udgangen af 2016, og så sent som samme sommer deltog han for femte og sidste gang i verdens hårdeste cykelløb, Tour de France.

Det var også løbet i de franske bjerge, der gjorde Chris Anker Sørensen kendt uden for cykelsportskredse, ikke mindst fordi han som regel talte lige fra hjertet, når han blev interviewet efter etaperne i de franske bjerge.

I dag kører den hjemvendte Chris Anker Sørensen for et dansk cykelhold, og om godt en uge får sønderjyske cykelsportsinteresserede mulighed for at se den 33-årige tidligere Tour-stjerne i aktion på vejene omkring Rødekro.

Søndag 25. marts bliver han nemlig det absolutte hovednavn, når Rødekro Cykle Club afvikler et 144 km langt løb med deltagelse af i alt 60 A-ryttere.

Chris Anker Sørensen
Født 5. september 1984.Han blev dansk mester i 2015 og har flere gange deltaget i de store etapeløb. Blandt andet i verdens hårdeste cykelløb, Tour de France, fem gange.

Chris Anker Sørensen deltog også ved OL i 2008. Her blev han nr. 12.

I 2010 vandt han sin største sejr, en etape i det italienske etapeløb Giro d'Italia.

Han er gift med Michelle Moestrup. Parret bor i Skovlunde uden for København og har to døtre.

Start og mål ved Fladhøjhallen

Løbet i Rødekro bliver kørt på en rundstrækning, som rytterne skal igennem i alt seks gange. Nogle af vejene på ruten bliver spærret for offentlig trafik, og rytterne vil også blive eskorteret af politi.

Ud over Chris Anker Sørensen deltager også et par andre relativt kendte danske ryttere, nemlig Jesper Mørkøv og Sebastian Lander.

A-rytterne bliver sendt af sted på ruten kl. 11, og de første forventes i mål ved 14.30-tiden.

Der er start og mål ved Fladhøjhallen i Rødekro.

Tidl. Tour-helt til Rødekro: Chris Anker med i løb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce