Ti malerinder har fundet foråret

Elin Kristoffersen og Kirsten Andersen Blom ved nogle af Kirstens farverige billeder. Foto: Claus Thorsted.

Ti malerinder har fundet foråret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hver fredag mødes ti damer i Kirsebærhaven for at male sammen og inspirere hinanden. Det sker til musik fra gruppen Æ Jungs, som øver i lokalet ved siden af. Lørdag var der fernisering med både musik og kunst.

AABENRAA:- Vi kan slet ikke undvære hinanden, fastslår Elin Kristoffersen og Kirsten Andersen Blom, da snakken falder på fire ældre herrer, der er ved pakke guitar og harmonikaer ud.

De fire går under navnet Æ Jungs, og de øver sig fast hver fredag formiddag i et lokale i Kirsebærhavnes Aktivitetscenter i Aabenraa.

Inde ved siden af sidder Bente Collin og ni andre damer og udfolder sig med maling og pensler.

Bente Collin er tovholder og inspirator for Malerinderne, der består af i alt ti damer - heriblandt Elin Kristoffersen og Kirsten Andersen Blom.

Lørdag var både Malerinderne og Æ Jungs mødt op på Kirsebærhaven, for der var fernisering på Malerindernes forårsudstilling, og hvad være mere nærliggende end af invitere Æ Jungs til at levere musikken.

De ti malende kvinder var blevet enige om, at begrebet forår meget passende skulle være temaet for årets forårsudstilling, og der er da også masser af farverigt forår på væggene i Kirsebærhaven i denne tid. Udstillingen kan ses de næste to uger.

Åben i to uger
Udstillingen med Malerindernes billeder kan ses de kommende to uger i Kirsebærhavens åbningstid.Det er mandag til torsdag fra klokken 9 til 16 og fredag fra 9 til 15.

Det er også muligt at købe billederne.
Naturen spiller en stor rolle, når Malerinderne får gang i penslerne. Foto: Claus Thorsted.
Naturen spiller en stor rolle, når Malerinderne får gang i penslerne. Foto: Claus Thorsted.
Foto: Claus Thorsted

Ikke kun for de gamle

Malerinderne har malet sammen de seneste to år, og de er blot en af et hav af grupper, der mødes for at snakke og dyrke fælles hobby i kommunens aktivitetscenter i Kirsebærhaven.

- Mange folk tror, at Kirsebærhaven kun er for de rigtigt gamle, men det er jo for alle pensionister. Det er alle tiders sted, siger Elin og Kirsten, der hjertens gerne vil fotograferes sammen med nogle af de udstillede kunstværker.

- De andre er lidt efter mig, for jeg maler ikke så meget, når jeg er her. Men jeg får masser af inspiration, og så maler jeg, når jeg kommer hjem, fortæller Kirsten.

Tovholder og inspirator Bente Collin havde fået til opgave at holde tale ved ferniseringen.

- Om det er kunst eller ej, det må hver især tage stilling til. Vi maler, fordi vi ikke kan lade være, fastslog hun.

Æ Jungs leverede musikken til ferniseringen. Foto: Claus Thorsted
Æ Jungs leverede musikken til ferniseringen. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted
Foruden malerierne viser de ti kreative damer blandt andet nogle fine malede sten. Foto: Claus Thorsted.
Foruden malerierne viser de ti kreative damer blandt andet nogle fine malede sten. Foto: Claus Thorsted.
Foto: Claus Thorsted
Gæsterne blev budt velkommen af en hel serie små forårsbilleder, der klæder hinanden. Foto: Claus Thorsted
Gæsterne blev budt velkommen af en hel serie små forårsbilleder, der klæder hinanden. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted

Ti malerinder har fundet foråret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce