Teknisk udvalg vil sikre skolevej i Rødekro

Nye cykelstier er en tilbagevendende stor post på kommunens budgetter. Arkivfoto.

Teknisk udvalg vil sikre skolevej i Rødekro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cykelstier i Rise og langs Gammel Ribevej står først for, når kommunen skal prioritere hvilke projekter, der skal sættes i gang. Cykelsti fra Nørbyvej til Bodum må vente.

AABENRAA: Der er 2,2 millioner kroner tilbage på kommunens budget for nye cykelstier i 2018. Onsdag skulle politikerne i teknisk udvalg tage stilling til, hvilke projekter, der skal sættes i gang for de penge.

Valget faldt på en ny cykelsti fra Plantevænget i Rise langs Hærvejen til den eksisterende skolecykelsti. Den skal sikre, at børnene i Rise kan komme sikkert i skole på Hærvejsskolen. Dette projekt vil koste omkring en halv million kroner.

Resten af pengene på årets budget vil politikerne i teknisk udvalg bruge på anden etape af cykelstien langs Gl. Ribevej. Den koster omkring 1,8 millioner kroner.

Ejvind Underbjerg Hansen stemte dog ikke for denne prioritering, da han i stedet ville prioritere en cykelsti ved Skovfennen i Tinglev.

På budgettet for 2019 har kommunen fem millioner kroner afsat til cykelstier. Teknisk udvalg har ikke lavet den endelige prioritering af disse penge. Men udvalgsmedlemmerne gav hinanden håndslag på, at den planlagte cykelsti fra Rens til Bylderup-Bov og 3. etape af cykelstien langs Haderslevvej fra Nørbyvej til Bodum, skal have højeste prioritet.

Ti millioner til Kassø
Aabenraa Kommune har i 2018 afsat i alt fem millioner kroner til at udbygge vejene omkring Kassø, så de er klar til Apples byggeri af nyt datacenter.På kommunens investeringsplan står der yderligere fem millioner kroner i 2020.

Hvis projektet med at sikre krydset ved Arnhøjvej skal føres ud i livet inden lastbilerne begynder at køre for alvor, kræver det, at nogle af pengene fra 2020 rykkes frem til 2019.

Cykelrute skal sikres

Folk, der bor på Hellevadvej har længe prøvet at gøre politikerne opmærksomme på, at der er bug for en cykelsti langs vejen.

Kommunen peger dog på, at Hydevadvej og Mjølsvej tilsammen udgør en brugbar cykelrute mellem Hellevad og Rødekro.

Denne rute bliver dog noget farligere, når Apple begynder at bygge det planlagte datacenter ved Kassø. Til den tid skal lastbilerne nemlig køre ind til byggepladsen ad Arnhøjvej. Derfor skal krydset, hvor Arnhøjvej møder Mjølsvej og Hydevadvej, nu sikres.

Teknisk forvaltning har lavet et forslag til, hvordan krydset kan udformes. Men onsdag besluttede teknisk udvalg at bede om et nyt forslag, der i højere grad tager hensyn til de tohjulede trafikanter.

Teknisk udvalg vil sikre skolevej i Rødekro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce