Sygehusbyggeri følger tidsplanen

Den største del af fase to på sygehuset i Aabenraa er den tre-fligede sengebygning i fire etager. Den skal bygges oven på en muret base i to etagers højde. Illustration: Region Syddanmark

Sygehusbyggeri følger tidsplanen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter planen skal de nye bygninger ved sygehuset i Aabenraa stå klar i 2021. Det ser ud til at holde stik, da tidsplanerne indtil videre er blevet overholdt.

Den seneste rapport fra Region Syddanmark angående byggeriet ved sygehuset i Aabenraa viser, at tidsplanen bliver holdt tilfredsstillende.

Rapporten er fra slutningen af august, og projektchef på byggeriet, Martin Djørup, bekræfter fredag, at det fortsat skrider planmæssigt frem og indenfor de opstillede rammer - både økonomisk og tidsmæssigt.

Region Syddanmark skal hvert kvartal indgive en rapport med status på byggeprojektet til Sundheds- og Ældreministeriet. Foruden at holde øje med, om den økonomiske og tidsmæssige plan bliver overholdt, skal kvaliteten også løbende godkendes. Det blev den også i den seneste rapport fra sygehusbyggeriet.

Klar i 2021

Sygehusbyggeriet har været delt op i to faser. Den første fase af byggeriet er allerede overstået, og bygningerne blev taget i brug i 2014. Den omhandlede blandt andet byggeriet af en fælles akutmodtagelse, et familiehus og et hjertemedicinsk ambulatorium.

Nu er projektet i den anden - og sidste - fase, hvor blandt andet sengestuer og laboratorier skal bygges. I denne fase har der været mindre forsinkelser på byggeriet, og det har i sidste ende resulteret i en fristforlængelse på 35 dage på dele af byggeriet.

Det vurderes dog ikke at påvirke den overordnede tidsplan, og derfor ser det fortsat ud til, at bygningerne vil stå færdige i 2021.

Sygehusbyggeri følger tidsplanen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce