Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Strandpromenadens sidste del på tegnebrættet

Der blev promeneret flittigt på strandpromenaden, da den blev indviet i 2015. Nu skal tredje og sidste etape på tegnebrættet. Arkivfoto: Poul Skøtt.

Strandpromenadens sidste del på tegnebrættet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aabenraa Kommune vil bruge en halv million på at lave skitserne til sidste del af strandpromenaden, som skal gå fra Mølleåen til Gammelhavn. Der er dog ikke afsat penge til selve promenaden endnu.

AABENRAA: Strandpromenaden i Aabenraa, der blev indviet med pomp og pragt i 2015, skal forlænges. Det har hele tiden været planen, at promenaden på et tidspunkt skal fortsætte helt hen til Gammelhavn, og nu skal der laves tegninger og beregninger.

Vækstudvalget for Land og By har fundet en halv million kroner til projektering af strandpromenadens sidste etape, som nærmere bliver en havnepromenade, da den skal lede fodgængerne forbi Sydhavn og Gammelhavn.

Der er endnu ikke sat penge af på budgettet til selve promenaden, men det er nødvendigt at slå stregerne allerede nu, fordi den skal passes sammen med flere andre projekter i området.

Det gælder blandt andet den store kontorbygning, som Stenbjerg Ejendomme vil bygge på Reese Marins tidligere grund. Her er der brug for at få passet strandpromenaden ind mellem kontorbygningens byggefelt og Skibbroen.

Prisen er ukendt
Hvor meget, det kommer til at koste at anlægge tredje etape af strandpromenaden, vides endnu ikke. Men kommunen kommer tættere på et beløb, når promenaden er projekteret.De 500.000 kroner, det vil koste at lave skitseprojektet og de nødvendige beregninger, henter Vækstudvalget for land og by ved at nedskrive forventningerne til uforudsete udgifter i forbindelse med Campusalleen, som fører fra Dronning Margrethesvej ned til UC Syds nye campus.

Nyt pumpeanlæg

Promenaden skal også gå forbi Mølleåens udløb, hvor kommunen i 2021 har sat penge af til at etablere et større pumpeanlæg.

Promenaden passerer også den planlagte nye pølsevogn på havnen, inden den slutter ved det, der måske bliver den største hovedpine i forbindelse med projektet - nemlig Gasværksvejs forlængelse.

På et tidspunkt, når kommunen har penge nok på kistebunden, skal Gasværksvej forlænges og løbe ud i Skibbroen et eller andet sted i nærheden af Gammelhavn. Den plan skal aflaste H.P. Hanssensgade og krydset ved Rådhusgade, så området her slipper for den gennemgående trafik.

Strandpromenadens sidste del på tegnebrættet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.