Stormflod trak masser af nysgerrige til

Hanna og Thomas Thomsen ventede tålmodigt på, at vandet igen trak sig tilbage fra deres sommerhus ved Aabæk. Foto: Bente Staugaard.

Stormflod trak masser af nysgerrige til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mens der blev pumpet ved Mølleåen i Aabenraa, kiggede Hanna og Thomas Thomsen lige så stille på, samtidig med at deres sommerhus ved Aabæk blev omringet af vand. Det har de prøvet før.

Aabæk/Aabenraa: - Man kan jo ikke få det hele, konstaterede Hanna Thomsen, mens hun sad ved havebordet med gummistøvlerne i vand bag sommerhuset i Aabæk.

Hun havde lige skænket en kop kaffe til sig selv og husbonden Thomas, og nu ventede de på, at fjorden igen ville trække sig tilbage fra deres enemærker.

Risikoen for en oversvømmelse i ny og næ har de to valgt at tage med mod til gengæld at have sommerhus i vandkanten.

To andre sommerhuse har samme eftertragtede placering, og de var også omringet af fjordens blå bølger onsdag eftermiddag.

Der stod vand i skuret hos Hanna og Thomas Thomsen, men gulvet inde i huset var stadig tørt, og de håbede, at det blev ved sådan.

- Vi var også omringet af vand for to år siden, og bagefter lod vi bare det hele tørre. Det gik fint nok. Når børnene engang overtager huset, så river de det vel ned og bygger et nyt på en hævet sokkel, mente Hanna.

To års hændelse
Med en vandstand på 1,66 meter over dagligt vande nåede stormfloden i Aabenraa onsdag på på det, som meteorologerne kalder en 20 års hændelse.Navnet er måske ikke helt dækkende længere. Den 4. januar 2017 - altså for to år siden - var der også stormflod i Aabenraa, som dengang kunne mønstre den højeste vandstand i landet på over 1,70 meter. Der var dermed også en 20 års hændelse.
Beredskabet kæmpede ihærdigt for at holde fjorden væk fra Aabenraa by. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Beredskabet kæmpede ihærdigt for at holde fjorden væk fra Aabenraa by. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Kun vand at kigge på

Ved Aabæk Strand stod resterne af den gamle eg under vand, og fjorden levnede ikke meget plads til de bilister, der var kørt til stranden for at følge stormfloden fra nærmeste hold.

Barsøfærgen måtte indstilles på grund af den høje vandstand. På Barsø var der heller ikke meget at se af færgelejet, da vandstanden nåede sit højeste på omkring 1,66 over dagligt vande.

Ved Sydhavn og Gammelhavn i Aabenraa arbejdede beredskabet intenst med at holde vandet væk med dæmninger af sand og pumper.

Det trak mange nysgerrige til havneområdet, så politiet spærrede på et tidspunkt den ene vognbane på Kystvej for at sikre, at de køretøjer, der skulle nå frem, også kunne komme frem.

- Der er ikke andet end vand at kigge på, skrev politiet på Twitter.

Stormfloden trak mange nysgerrige til havnen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Stormfloden trak mange nysgerrige til havnen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Svaner og strandliv

Men vand er spændende at kigge på, når det ikke er der, hvor det plejer at være. Ved lysthavnen og ved Sønderstrand var der mere end almindeligt fyldt med folk, i forhold til at det var en almindelig onsdag.

Legepladsen ved lystbådehavnen var til gengæld tom. Den var nemlig helt oversvømmet. Til gengæld var børnene i fuld sving i legeredskaberne på Sønderstrand, som pludselig stod noget tættere på vandkanten, end de plejer. Vandet nærmede sig Restaurant Under Sejlet, og der var ikke meget sandstrand tilbage.

Ved lystbådehavnen blev parkeringspladsen på få minutter omdannet til en kæmpe vandpyt, og det var ikke til at se, hvor fjorden begyndte, og strandpromenaden sluttede.

Fire svaner havde en fest med at snadre i det vanddækkede græs og ænsede ikke de mange stormflodsturister, der tog billeder af dem med deres telefoner.

Beredskabet forsøgte at holde vandet væk med en vold af sand. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Beredskabet forsøgte at holde vandet væk med en vold af sand. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Beredskabet havde travlt på Sydhavn. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Beredskabet havde travlt på Sydhavn. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Store bunker af sand blev brugt til at holde vandet væk. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Store bunker af sand blev brugt til at holde vandet væk. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard
På Sønderstrand var vandet kommet tæt på legepladsen, men Julia var ikke sådan at kyse. Foto: Bente Staugaard.
På Sønderstrand var vandet kommet tæt på legepladsen, men Julia var ikke sådan at kyse. Foto: Bente Staugaard.
På Barsø var der meget lidt at se af færgelejet, og Barsøfærgen måtte indstilles. Foto: Randi Sandbeck.
På Barsø var der meget lidt at se af færgelejet, og Barsøfærgen måtte indstilles. Foto: Randi Sandbeck.
Fire svaner på lystbådehavnen så ud til at at hygge sig midt i oversvømmelsen. Foto: Bente Staugaard.
Fire svaner på lystbådehavnen så ud til at at hygge sig midt i oversvømmelsen. Foto: Bente Staugaard.
Parkeringspladsen ved Lystbådehavnen blev forvandlet til en kæmpe vandpyt. Foto: Bente Staugaard.
Parkeringspladsen ved Lystbådehavnen blev forvandlet til en kæmpe vandpyt. Foto: Bente Staugaard.

        Strandpromenaden og havnebassinet gik på et tidspunkt ud i et. Foto: Bente Staugaard.
Strandpromenaden og havnebassinet gik på et tidspunkt ud i et. Foto: Bente Staugaard.

        Trafikken på Kystvej blev spærret på et tidspunkt for at holde de mange nysgerrige væk. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce