Statsskolen får penge fra A.P. Møller til større aula

Aabenraa Statsskole udvides mod vest med et nyt scenetårn. Dermed bliver der plads til alle elever i aulaen på en gang. Illustration: Weile Arkitekter.

Statsskolen får penge fra A.P. Møller til større aula

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aabenraa Statsskole har igen fået et bidrag fra A.P. Møller fonden. Denne gang gælder det 15 millioner til en udvidelse af aulaen.

AABENRAA: Når Aabenraa Statsskole i 2020 kan fejre 100 års jubilæum, skal det foregå i aulaen, som til den tid kan rumme samtlige skolens lærere og elever.

Skolens aula, hvor fællessamlingerne foregår, kan i dag kun huse 549 mennesker ad gangen. Og det er for lidt, når skolen har over 800 elever.

Derfor skal aulaen nu udvides mod vest. Skolen har netop fået tilsagn om et bidrag til byggeriet på 15 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Det oplyser skolens souschef, Torben Bjerring.

Aabenraa Statsskole fik også et større millionbeløb fra fonden, da skolen for et par år siden byggede ny kantine, ny forhal og nyt lærerværelse.

Det kommende byggeri betyder, at skolen bliver udvidet mod vest.

- Vi gør det på den måde, at det nuværende scenetårn i aulaen inddrages til selve aulaen, og så bygges et nyt scenetårn mod vest, forklarer Torben Bjerring. Det er Weile Arkitekter, der har tegnet det nye scenetårn. Det lokale arkitektfirma stod også bag tegningerne til det forrige byggeri.

Det nye byggeri forlænger aulaen med cirka 15 meter. Dermed forsvinder parkeringspladserne vest for skolen.

100 år
Brødtekst

Bedre idrætsfaciliteter

Aabenraa Statsskole skal også til at udvide idrætshallen, som ligger på den modsatte side af Forstallé.

Det sker ved at bygge til mod syd.

- Vi mangler bedre omklædningsfaciliteter, og så flytter vi rundt på skillevæggene mellem håndboldhallen og de to gymnastiksale, der er der i øjeblikket, forklarer Torben Bjerring.

Det betyder, at der også bliver plads til en dansesal.

Byggeriet ved idrætshallen sendes snart i udbud, mens udvidelsen af skolens aula først kommer i udbud i efteråret. Byggeriet begynder i foråret 2019, og den nye aula kan dermed stå færdig til jubilæet i 2020.

En ny lokalplan, der tillader udvidelsen af aulaen mod vest, har netop været i høring. Planen omfatter også den tyske skole og det tyske gymnasium, som ligeledes får mulighed for at bygge til.

Statsskolen får penge fra A.P. Møller til større aula

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce