Sønderjyske bejlere til stor transportpris

Skaks Specialtransport i Rødekro er nomineret til en fornem transportpris. Arkivfoto

Sønderjyske bejlere til stor transportpris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sønderjylland har både en virksomhed og en medarbejder nomineret til Danish Transport Award 2018.

Rødekro/Padborg: Når priserne ved Danish Transport Award 2018 bliver delt ud i Odense midt i april, er der gode chancer for, at en virksomhed og en medarbejder fra det sønderjyske løber med laurbærrene.

Blandt de tre nominerede virksomheder til den landsdækkende transportpris, som brancheorganisationen International Transport Danmark uddeler hvert andet år, finder man nemlig Skaks Specialtransport i Rødekro, og medarbejderprisen, hvor der også er tre nominerede, kan driftschefen hos H.P. Therkelsen i Padborg, Flemming Radoor, sikre sig anerkendelse.

Hos Skaks Specialtransport er man ikke i tvivl om, hvorfor virksomheden er blevet nomineret.

- Vi er blevet nomineret, fordi vi har gjort det godt på landsplan. Vi har en stærk organisation, og økonomisk går det også godt, siger Lars Skak Jensen, der er direktør hos Skaks Specialtransport.

Bare det at være nomineret betyder meget for Rødekro-virksomheden.

- Det betyder meget for både mig personligt og medarbejderne at blive nomineret. Det viser, at vi gør tingene rigtigt, siger Lars Skak Jensen, der har omkring 60 medarbejdere.

Vi er blevet nomineret, fordi vi har gjort det godt på landsplan.
Lars Skak Jensen, direktør hos Skaks Specialtransport i Rødekro
Danish Transport Award 2018
Danish Transport Award 2018 bliver uddelt i forbindelse med ITDs generalforsamling den 14. april på Odeon i Odense.Hos virksomhederne er de tre nominerede:

AVAS - Aalborg Vognmandsforretning, Aalborg, Skaks Specialtransport, Rødekro, og Thortrans Randers, Randers.

Hos medarbejderne er de tre nominerede:

Disponent Laila Petersen, IAT, Kolding, chauffør Flemming Nielsen, Vognmand Jan Hedevang Jensen, Sevel, og driftschef Flemming Radoor, H.P. Therkelsen, Padborg.
Driftschefen hos H.P. Therkelsen, Flemming Radoor, kan midt i april sikre sig Danish Transport Award 2018. Arkivfoto: Poul F. Skøtt
Driftschefen hos H.P. Therkelsen, Flemming Radoor, kan midt i april sikre sig Danish Transport Award 2018. Arkivfoto: Poul F. Skøtt
Foto: Foto: Poul F. Skøtt

Stor anerkendelse

Virksomhedsvinderen modtager 40.000 kroner, mens vinderen af medarbejderprisen får 20.000 kroner. Hvis det bliver Flemming Radoor fra H.P. Therkelsen, der vinder medarbejderprisen, så vanker der kage.

- Man er jo ikke alene om det her, men en del af et tandhjul, siger Flemming Radoor.

Driftschefen hos H.P. Therkelsen kender ikke den nøjagtige ordlyd i indstillingen til hans kandidatur, men han har da et bud.

- Det er nok mit arbejde med udvikling og IT, der gør, at jeg er nomineret, siger han og tilføjer, at blot det at blive nomineret er en ære.

- Det er en stor anerkendelse bare det at blive nomineret, siger Flemming Radoor.

Det er en jury på seks personer, der skal finde de endelige vindere af Danish Transport Award 2018, og det, der bliver vægtet meget, er transport- og logistikvirksomheder, der går foran og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.

Sønderjyske bejlere til stor transportpris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce