Sønderjyske Forsikring skifter chef før satsning

Jens Harck (t.v.) og Frank Abel, Sønderjysk Forsikring G/S
Foto: PR

Sønderjyske Forsikring skifter chef før satsning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Yngre kræfter skal præge udviklingen i Sønderjysk Forsikring.

SØNDERJYLLAND: Sønderjysk Forsikring med base i bl. a. Aabenraa og Sønderborg skifter ud i direktionen. Direktør Jens Harck, der gennem to årtier har været med til at udvikle Sønderjysk Forsikring fra et lille lokalt selskab til at være en regional spiller, fratræder med virkning fra marts i år som led i det, der betegnes som et generationsskifte.

- Jeg fylder 62 - på mandag rent faktisk. Så det er naturligt nok, at man begynder at snakke om det, siger Jens Harck.

Han har forståelse for, at selskabet har ønsket at kigge fremad. Alligevel er fratrædelsen sket noget før, end han selv havde håbet.

- Jeg ville gerne være fortsat nogle år endnu. Men vi har haft en god dialog, og vi har det fint med hinanden, lyder det fra Jens Harck, der efter 20 år hos Sydbank kom til Sønderjysk Forsikring i 1996.

Strategiplan

Generationsskiftet skyldes en strategiplan, som selskabet vil realisere hen over det næste halve år frem mod 2020. Og i den forbindelse skal direktionen tilføres stærkere it-kompetencer, lyder forklaringen.

For det er den helt store omgang, som Sønderjyske Forsikring er i gang med, erkender Marianne Hvid, bestyrelsesformand i selskabet.

- Inden for den finansielle verden er digitalisering et afgørende faktum for at gå ind i de kommende år. Som bestyrelse er det vores pligt at være omhyggelige på det rigtige tidspunkt, så vi får sat det hold, der skal til, for at nå målet. Og når man som Jens (Harck; red.) er 62, så vi ved, at der inden for nogle år kommer et skifte, siger hun.

Jens Harck
Jens Harck
Foto: PR
Fakta
Jens Harck

bliver 62 på mandag, uddannet fra Handelshøjskolen i Aarhus.

  • Udgør sammen med Frank Abel direktionen i Sønderjysk Forsikring G/S, fratræder til marts.


  • Jens Harck har været hos Sønderjysk Forsikring i 20 år, fra 1997 finansdirektør.


  • Inden da 20 år i Sydbank.


Sønderjyske Forsikring skifter chef før satsning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce