SønderjyskE henter svensk fløjspiller

Selv om SønderjyskE-sportschef Olivera Kecman har hentet svensk fløj til, så er truppen til den kommende sæson stadig ikke fuldtallig. Hun mangler blandt andet at finde en afløser for målmand Claudia Rompen, der er skiftet til Horsens. Arkivfoto: Claus Thorsted

SønderjyskE henter svensk fløjspiller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SønderjyskE Damehåndbold har forstærket sig med den svenske højrefløj Sandra Wrede. Dermed er den sidste fløjspiller på plads til næste sæson.

Aabenraa: SønderjyskE Damehåndbold bliver til den kommende sæson forstærket af svenske Sandra Wrede.

I en pressemeddelelse fortæller klubben, at den har skrevet en toårig aftale med den 26-årige højrefløj, og sportschef Olivera Kecman kan nu sætte det sidste flueben ud for fløjpositionerne.

- Jeg er glad for, at vi har fundet en stærk kandidat til den position, så vi nu har et stærkt makkerpar i Nina Bech og Sandra Wrede, der skal kæmpe om spilletiden på højre fløj. Sandra Wrede er en teknisk stærk spiller, der har mange afslutningsvarianter, og hun er meget træfsikker. Jeg er rigtig glad for, at vi nu er rigtig godt besat på begge fløje, hvor vi har forskellige muligheder fra begge sider, siger Olivera Kecman.

Sandra Wrede har tidligere spillet i den bedste række i Sverige og Norge og har desuden spillet på ungdomslandshold i Sverige.

Spillerjagten er dog ikke slut for Olivera Kecman. Hun mangler stadig at kunne præsentere en ny bagspiller, målmand og stregspiller, ligesom der skal findes en afløser for assistenttræner Kasper Poulsen.

SønderjyskE henter svensk fløjspiller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce