Slesvigsk Parti samler underskrifter for strålebehandling


Slesvigsk Parti samler underskrifter for strålebehandling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sønderjylland: Tilbuddet om strålebehandling i Flensborg blev i 2016 afskaffet af Regionsrådet for at spare 1,1 millioner kroner. Det har betydet, at syd- og sønderjyske kræftpatienter nu pendler til Vejle eller Odense for at modtage strålebehandling.

Silke Schultz fra Egernsund er en af de berørte patienter. Hun fik konstateret brystkræft i januar i år, er blevet opereret, har modtaget kemobehandling og skal nu have strålebehandling:

- Jeg bor kun 25 kilometer fra Flensborg, hvor jeg uden videre vil kunne få den nødvendige strålebehandling. Men politikerne vil, at jeg skal på en tre timer lang biltur fem gange om ugen for en behandling på bare ti minutter. Det er en stor belastning i en i forvejen meget svær situation, fortæller Silke Schultz i en pressemeddelelse.

Slesvigsk Parti har derfor startet underskriftsindsamlingen "Ja til strålebehandling i Flensborg!" Det sker fordi Regionsrådet i Region Syddanmark i disse dage forhandler om budgettet for det kommende år, og her er det muligt at strålebehandlingen i Flensborg kan genindføres.

- Det er fuldstændig absurd, at kræftsyge mennesker udsættes for sådanne strabadser, der er forbundet med de lange transporttider, når hjælpen ligger lige om hjørnet, udtaler Gösta Toft, der var spidskandidat for Slesvigsk Parti til sidste års regionsvalg.

Med underskriftsindsamlingen ønsker Slesvigsk Parti at skubbe til beslutningsprocessen og minde regionsrådspolitikerne om deres valgløfter.

Slesvigsk Parti samler underskrifter for strålebehandling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce