Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Skatteminister fik tilbudt et rådhus

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) fik tilbudt det tidligere rådhus i Bov, som i følge et forslag fra Venstre i Aabenraa ville egne sig til Skattestyrelsens opgaver i landsdelen. Foto: Jan Sternkopf

Skatteminister fik tilbudt et rådhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre i Aabenraa havde et godt tilbud til skatteminister Karsten Lauritzen (V): flyt Skattestyrelsens opgaver til det tidligere rådhus i Bov og bevar medarbejdernes kompetencer i landsdelen.

Padborg: Som sindig nordjyde lovede skatteminister Karsten Lauritzen (V) at tænke over det "gode tilbud", som Venstres byrådsgruppe fremlagde for ministeren i Bov tirsdag eftermiddag: lokalerne i det tidligere rådhus ville egne sig som ny placering for en afdeling af skattestyrelsen.

Der er en god grund til at stille forslaget, mente Aabenraa Kommunes borgmester Thomas Andresen (V):

Næste måned præsenterer regeringen endnu et forslag for yderligere udflytning af statslige arbejdspladser bl. a. som følge af at Skat opdeles i syv styrelser, hvoraf Gældstyrelsen får en afdeling i Tønder, mens Vurderingsstyrelsen placeres i Haderslev.

Imidlertid ser det ud til at Skattestyrelsen, hvis medarbejdere i høj grad består af tidligere kommunale skattefolk, ikke bliver placeret i Sønderjylland.

- Sønderjylland ville godt nok blive "kontrol-fri" zone, erkendte skatteminister Karsten Lauritzen slagfærdigt. Han var inviteret af Venstre i Aabenraa til en snak om statslige arbejdspladser, om udfordringerne ved grænsependlingen og om transport-klyngen i Padborg.

Men udflytningen kan faktisk ramme Skattestyrelsen som en boomerang, mente byrådsmedlem Hans Philip Tietje (V).

Mister kompetencer

- De medarbejdere, der er beskæftiget i enten Tønder og Haderslev, bor også hér i området. Og hvis deres arbejdsplads flytter, er det ikke sikkert, at de flytter med. Beskæftigelses-situationen i landsdelen er så god, at de formentlig ikke får problemer med at finde andet arbejde. Men dermed mister Skattestyrelsen de kompetencer, som disse medarbejdere er i besiddelse af, forklarede Hans Philip Tietje.

- Jeg lytter, lød det opmærksomt fra Karsten Lauritzen.

Tilbuddet om en placering af statslige arbejdspladser på det tidligere rådhus ville have sine fordele, bl. a. fordi Told & Skat formentlig tildeles mere "permanente opgaver" i nærheden af grænsen, bemærkede skatteministeren - herunder rådgivning af grænsependlere, som også er en del af Skattestyrelsens opgaver.

- Vi har ingen forventninger - selv om vi godt kunne bruge arbejdspladserne. Men vi har sået et frø og vist nogle muligheder. Der er naturligvis mange ting, der endnu kan spille ind. Men jeg har en god fornemmelse, så jeg tror på at det kunne lykkes. Bov ikke nogen dårlig geografisk placering - også i forhold til de internationale opgaver, som Skat får i fremtiden.