Sammenholdet trækker glade vikinger til påskelejr

De er en stor flok i år. Det gør heller ikke noget, at påskevejret viser sig fra sin gode side. Foto: Jacob Schultz

Sammenholdet trækker glade vikinger til påskelejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hver eneste påske mødes en flok vikinger på Kalvø for at gøre vikingeskibet Imme Sejr klar til en ny sæson. Skibet søsættes lørdag og ligger så for anker på den anden side af øen, hvor det venter på, at der skal sejles til sommer.

Kalvø: Der slides og slæbes på Kalvø i de her dage.

Påsken er nemlig altid en travl tid i Kalvø Vikingeskibslags røde hus ved dæmningen på den lille ø i bunden af Genner Bugt. Vikingeskibet Imme Sejr skal gøres klar til en ny sæson, og mellem 25 og 30 gæve vikinger deltager i klargøringen.

En af dem er 31-årige Johan Bunde Kondrup. Han bor til daglig på Nørrebro, men river gerne nogle dage ud af kalenderen for at arbejde med skibet og være sammen med sine vikingevenner på Kalvø.

- Jeg kommer for fællesskabet. Det er nærmest som en udvidet familie for mig, siger Johan Bunde Kondrup.

Det er faktisk en underdrivelse, for flere af de andre er faktisk i familie med ham. Således deltager eksempelvis søster Sissel Kondrup, der er tidligere formand i foreningen, og far Flemming Kondrup, som også har været formand.

Johan Bunde Kondrup var første gange ude at sejle som toårig med familien. Dengang foregik det på Imme Sejrs forgænger, Imme Gram, som i 2009 forliste under et sommertogt i det sydfynske øhav. Johan Bunde Kondrup er med til hver påskelejr.

- Det er en tradition og en lidt anderledes måde at holde påske på end at sidde ved påskebordet og få sild og snaps. Vi hygger os jo stadigvæk og får os en øl, siger han.

Fra Gram til Sejr
  • Imme Gram forliste ved Lyø natten til den 26. juli 2009.
  • Byggeriet af afløseren Imme Sejr blev sat i gang i efteråret 2010. Skibet blev søsat i august 2012.
  • Imme Sejr sejler tre togter hver sommer.
Johan Bunde Kondrup har været med, fra han var to år gammel. Foto: Jacob Schultz
Johan Bunde Kondrup har været med, fra han var to år gammel. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz

Giver minder videre

Thomas Holst - i øvrigt Johan Bunde Kondrups svoger - er formand i vikingeskibslaget. Han bor også til daglig på Nørrebro men boede som lille dreng ved Tinglev. Han var ude og sejle med det gamle skib første gang som seksårig, og hans forældre var med omkring den tid, da det daværende Tønder Skibslag - foreningen skiftede navn til Kalvø Vikingeskibslag i 2014 - blev stiftet i 1976.

Thomas Holst var med en del år, men tog siden en større pause på 13 år. Han vendte dog tilbage til Kalvø igen.

- Jeg ville give min søn nogle af de samme dejlige minder, jeg havde fået som dreng, siger han.

Også han holder af det fællesskab, han finder i vikingeskibslaget.

- Den gruppe, der var med til at bygge det nye skib i årene 2010 til 2013, var sammen i stort set alle ferier, og vi har virkelig fået et stort sammenhold og kammeratskab. Det trækker naturligvis. Det, og så selvfølgelig skibet, siger han.

Tovværket imprægneres med tjære for at undg fugt og dermed råd. Foto: Jacob Schultz
Tovværket imprægneres med tjære for at undg fugt og dermed råd. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz

Børn og børnebørn

På en stol lige ved siden af Imme Sejr sidder tidligere formand Flemming Kondrup. Han kan ikke være med, fordi ryggen ikke kan holde til det længere, men han nyder at se de unge mennesker arbejde.

- De gør det godt. Og så glæder jeg mig over, at både mine børn og børnebørn er med til det nu, siger han.

På lørdag søsættes skibet ved hjælp af en stor kran. Det er som regel et tilløbsstykke, fortæller Johan Bunde Kondrup.

- Der plejer at være en del mennesker, der stopper op for at kigge. Det er de næsten også nødt til, for kranen fylder så meget, at den blokerer vejen, siger han.

Efterfølgende ror vikingerne skibet om på den anden side af øen, hvor de har fået lov af Naturstyrelsen til at lægge det for anker i en naturhavn. Der venter det på sommerens togter.

Tidligere formand Flemming Kondrup glæder sig over at se børn og børnebørn arbejde på skibet. Foto: Jacob Schultz
Tidligere formand Flemming Kondrup glæder sig over at se børn og børnebørn arbejde på skibet. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Bunden klargøres. Foto: Jacob Schultz
Bunden klargøres. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz

Sammenholdet trækker glade vikinger til påskelejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce