Rødekro har fået nyt erhvervscenter

Der er stadig et ledigt lejemål i det nye erhvervscenter i Rødekro. Foto: Lars Grubak

Rødekro har fået nyt erhvervscenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Østergades Erhvervscenter i Rødekro har slået dørene op. Allerede nu er der lejet lokaler ud til blandt andet en frisør, en optiker og en tyggegummiproducent. Et lokale er stadig ledigt.

Rødekro: Et lille erhvervscenter på Østergade i Rødekro har set dagens lys.

Allerede har blandt andre en negleklinik, en frisør, en optiker og en tyggegummiproducent lejet sig ind, og inden længe åbner indehaver af Østergades Erhvervscenter, Helge Hansen, sin egen boksudlejning.

Det hele begyndte, fordi han gik og var lidt træt af, hvordan ejendommen - som tidligere har huset Skadeservice Danmark - så ud.

- Jeg bor ved siden af, og jeg har længe været grænseløst irriteret over, at det lignede noget, der var løgn derovre. Det har bare stået til i årevis, så jeg tænkte, at hvis ejerne ikke ville gøre noget ved det, så måtte jeg jo købe det. I starten var det egentlig meningen, at jeg bare ville have boksudlejning, men så fandt jeg ud af, at nogen manglede lejemål, og da vi pludselig var en seks-syv lejere, kunne vi jo lige så godt lave et minierhvervscenter, fortæller Helge Hansen.

Bahar Tunca er en af lejerne i det nye erhvervscenter. Hun har netop åbnet salonen Style By Ipekli. Foto: Claus Thorsted
Bahar Tunca er en af lejerne i det nye erhvervscenter. Hun har netop åbnet salonen Style By Ipekli. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted

Stor forvandling

Siden april har han så gået og ryddet op og sat i stand, så der nu står 650 kvadratmeter, der er indrettet til små lejemål. Helge Hansen er godt tilfreds med resultatet.

- Det er jo stadig en gammel bygning, men der er tale om noget af en forvandling. Nu ligner det heller ikke længere en jungle udenfor, siger han.

Det er ikke meningen, at han skal hive løn ud til sig selv, centret skal bare hvile i sig selv.

- Og så prøver jeg at holde huslejen nede, så det måske kan gøre det lidt nemmere for lokale virksomheder at starte op uden at skulle investere alt for meget fra begyndelsen, siger Helge Hansen, som heller ikke kræver indskud af sine lejere.

- Til gengæld skal de selv indrette lokalet, men så kan de også få det, præcis som de ønsker, siger han.

Der er stadig et enkelt lejemål på 20 kvadratmeter ledigt i erhvervscentret.

Rødekro har fået nyt erhvervscenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce