Rødekro-dreng køber tidligere slagterbutik: - Jeg vil have en slagter tilbage til byen

Peter Mortensen i den store slagterproduktion, hvor ovne og maskiner står klar til at køre igen. Med hans køb af ejendommen håber han, at der igen kommer en slagter til Rødekro. Foto: Claus Thorsted

Rødekro-dreng køber tidligere slagterbutik: - Jeg vil have en slagter tilbage til byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Peter Mortensen og hans kone har købt Vestergade 13 i Rødekro, hvor Rødekro Pølser holdt til indtil lukningen for tre år siden. Købet er sket for at få en slagter tilbage til byen.

Rødekro: I tre år har den stået tom, men skiltet Rødekro Pølser på facaden er aldrig forsvundet. Det er inventaret inde i den 400 kvadratmeter tidligere slagterproduktion heller ikke, og måske kommer maskinerne her til at køre igen.

Rødekro-drengen Peter Mortensen har sammen med sin kone købt ejendommen på Vestergade 13 for at genoplive slagterforretningen i byen.

- Det er synd, at butikken og produktionen står tom, og det er synd og skam, at Rødekro ikke har en slagter. Det er derfor, vi har købt bygningen. Vi ser et potentiale i at få en slagter tilbage til byen, forklarer Peter Mortensen om købet.

Rødekro Pølser gik konkurs i 2015, da Bjarne Kastrup, som også ejer Slagter Popp i Toftlund, måtte give op på grund af travlhed og i stedet valgte at satse på sin slagterbutik i Toftlund. Han havde købt butik og produktion halvandet år tidligere af Stig Lauesen, som måtte stoppe på grund af gigt og kød-allergi.

Peter Mortensen har kigget regnskaberne igennem fra dengang, Stig Lauesen havde forretningen, og de viser, at der er økonomi i at være slagter i byen.

Rødekro Pølser
  • Rødekro Pølser åbnede i år 1900 og lukkede i august 2015.
  • Den sidste ejer var Bjarne Kastrup fra Slagter Popp i Toftlund, som ønskede at udvide sin forretning og købte den af Stig Lauesen i foråret 2014.
  • Det blev dog til for meget arbejde for slagtermesteren, og efter halvandet år i Rødekro lukkede han produktionen og butikken.
  • Alt inventar, maskiner og ovne blev stående og står der stadig.
  • Peter Mortensen, som til daglig ejer fabrikken Viking Bioenergi på Aabenraa Havn, købte den for nylig efter at have forhandlet med kreditforeningen i nogle måneder.
  • Købet sker for at få en slagter tilbage til byen.
Bygningen og facaden står som, da Rødekro Pølser lukkede i 2015. Her tre år efter har Peter Mortensen købt ejendommen for at få en slagter til Rødekro igen. Foto: Claus Thorsted
Bygningen og facaden står som, da Rødekro Pølser lukkede i 2015. Her tre år efter har Peter Mortensen købt ejendommen for at få en slagter til Rødekro igen. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted

Altid været en rentabel forretning

- Det har altid været en rentabel forretning, da Stig havde den, og derfor tør vi også investere i ejendommen. Der er en slagter i Brugsen, men ikke i et format som dette, og ellers er der slagteren i Aabenraa. Vi mener, der er basis for en slagter i Rødekro, pointerer han.

Peter Mortensen har også allerede været i kontakt med Danske Slagtermestre for at fortælle om sin idé, og han er villig til at strække sig langt for at få planen til at lykkedes.

- Jeg kan tilbyde leje af et komplet slagteri, og jeg er villig til at lave en god aftale for at få gang i det. Jeg er også ved at lave to lejligheder ovenpå, hvor en mulig slagter kunne flytte ind i den ene af dem. Alt er efterladt superflot i både butik og slagteri, og der står ovne, røgeovne og dyre maskiner og venter på at komme i gang igen. Det er bare at tænde knappen og komme i gang, siger Peter Mortensen.

Butikken står også, som den gjorde ved lukningen for tre år siden, og den er dermed også klar til at tage imod en ny slagter. Foto: Claus Thorsted
Butikken står også, som den gjorde ved lukningen for tre år siden, og den er dermed også klar til at tage imod en ny slagter. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted

Rødekro-dreng køber tidligere slagterbutik: - Jeg vil have en slagter tilbage til byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce