Populær butiks efterfølger må dreje nøglen efter tre år

Jonna Hermann (t.v.) og Kirsten Gosmer Sögaard må kaste håndklædet i ringen for Hermann & Sögaard i Padborg Torvecenter. Foto: Bo Nielsen

Populær butiks efterfølger må dreje nøglen efter tre år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Birthe Johansen solgte under navnet Bibbe dametøj i Padborg Torvecenter i 36 år. Så langt kom efterfølgeren, Hermann & Sögaard, ikke. Det sidste udsalg er i gang.

Padborg: Lidt mere end tre år fik de. Veninderne Jonna Hermann og Kirsten Gosmer Sögaard, der under navnet Hermann & Sögaard overtog lejemålet i Padborg Torvecenter, da Birthe Johansen gik på pension og i sommeren 2015 lukkede Bibbe efter 36 år. Et farvel, der gav genlyd, fordi Bibbe trak kunder til fra det meste af landsdelen. Nu er det imidlertid slut for efterfølgerne, og ophørsudsalget er begyndt.

- Tilstrømningen af kunder har været dalende årene igennem. Tallene taler for sig selv. Det er ikke lysten, der mangler, siger Kirsten Gosmer Sögaard.

- Vi kan ikke komme videre nu - ikke skære længere ind til benet - og vi kan ikke tvinge folk herind, forklarer hun.

Når kunderne tømmer hylder og stænger for de sidste udsalgsvarer, er der kun indehaverne tilbage til at betjene. Medarbejderne er blevet sparet væk undervejs.

- De kunder, vi har set i dag (tirsdag, red.), og i går er den dejlige gruppe af kunder, vi plejer at se. Den gruppe skulle bare have været lidt større, siger Kirsten Godmer Sögaard.

Det er er frygteligt, når man brænder for noget og ikke kan få lov at udføre det.
Kirsten Gosmer Sögaard

Traf selv beslutningen

Hun mener ikke, det er nethandlen, der har trukket tæppet væk under forretningen i Padborg Torvecenter.

- Det er blevet flere om buddet, der går efter samme aldersgruppe og med samme varegrupper i de omkringliggende byer, forklarer hun.

Det var i begyndelsen af sidste uge, veninderne nåede til erkendelsen, at eventyret må slutte. Det var ikke bankens beslutning.

- Det var hårdt og slet ikke det, vi har lyst til. Det hele kører rundt i én. Det er frygteligt, når man brænder for noget og ikke kan få lov at udføre det, synes Kirsten Gosmer Sögaard.

Det er et stort lejemål, Hermann og Sögaard efterlader tomt, og udsigten til at få en ny butik af samme type er dårlig, mener Kirsten Gosmer Sögaard.

- Jeg er bange for, butikken kommer til at stå tom. Jeg ved ikke, hvem der tør investere i den. Det er en satsning, siger hun.

Indehaverne håber, de kan komme ud af butikseventyret med skindet på næsen uden at sætte penge til. Heldigvis har de kun boet til leje.

Ejere uden plan

Kirsten Gosmer Sögaard ved ikke, hvad hun skal lave, når ophørsudsalget er slut, og lokalet ryddet, og hun magter heller ikke at tænke på det lige nu. Det samme gør sig gældende for Jonna Hermann.

- Nu skal vi have sagt ordentligt farvel til de søde kunder, som har støttet os, og så må vi se, om der er nogen, der har lyst til at have mig, siger Jonna Hermann, der har mødt mange vantro blikke, efter ophørsudsalget blev skudt i gang:

- Alle de kunder, der har været forbi indtil nu, har sagt, det må være en joke. At det ikke kan passe. Hvad skal Padborg Torvecenter uden jer, har de sagt.

Det svar blæser i vinden, men når butikken er tømt, vil de snart tidligere kunder få deres svar.

Populær butiks efterfølger må dreje nøglen efter tre år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce