Politisk ønske: Ipads til alle skoleelever

Sådan ser det ud, når en skoleklasse pakker Ipads ud. Arkivfoto: Claus Thorsted.

Politisk ønske: Ipads til alle skoleelever

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådet gav onsdag aften Tinglev Skole lov til at lease Ipads til eleverne. Der var bred enighed om, at alle skoleelever i kommunen burde have Ipads.

AABENRAA:- Her er det, man ærgrer sig over, at der ikke er kommunalvalg hvert andet år.

Denne kommentar kom fra Enhedslistens Gert Nordklitgaard, efter en debat i byrådssalen onsdag aften om I-plads til skolebørnene i Tinglev. Det viste sig nemlig ret hurtigt, at politikerne var varme tilhængere af, at alle kommunens skolebørn kan få udleveret en I-pad.

Det hele bunder i, at Tinglev Skole er i færd med at digitalisere undervisningen. Skolen har derfor indgået kontrakter om leasing af det nødvendige udstyr - herunder Ipads til eleverne. Skolen skal af eget budget betale de løbende udgifter, men byrådet skulle godkende leasingaftalerne, fordi det handler om beløb på over 500.000 kroner.

- Felsted Skole har allerede gennemført, at der udleveres I-plads til alle elever, oplyste Kirsten Nørgård Christensen (V), der er formand for børne- og uddannelsesudvalget.

Initiativet blev rost at Michael Christensen fra SF, og han havde også et forslag:

- Hvorfor lader man skolen lease udstyret, når man lige så godt kan lade skolerne låne pengene af kommunekassen. På den måde, kan alle skoler komme i gang med denne investering, mente han.

Jan Riber Jakobsen (K) bakkede op:

- Det er et relevant spørgsmål. Det her er en decentral beslutning, men måske skulle vi gå i dialog med skolebestyrelserne om en fælles investering i IT, lød hans forslag. 

Over 400 Ipads
Tinglev Skoles nye digitaliseringsprojekt indebærer, at der skal leases over 400 Ipads.Skolen skal derudover have nye skærme og nyt netværk, så der er kapacitet til, at alle bruger systemet på en gang.

Nem forhandling

 

Povl Kylling Petersen (S) gjorde opmærksom på, at skolerne har valgt leasingmodellen fordi de er selvstændighede enheder, der selv styrer økonomien.

Michael Christensen (SF) mente, at der må være noget kvantumsrabat at hente for kommunen:

- Jeg er sikker på, at man kan få en god pris, hvis man køber rigtig mange Ipads, sagde han.

Kirsten Nørgård Christensen, der skal have økonomien til at stemme i børne- og uddannelsesudvalget, ser nu frem til de kommende budgetforhandlinger.

- Det ser da ud til, at vi nu får rigtigt nemt ved at få penge afsat til IT i folkeskolen, konstaterede hun.

Politisk ønske: Ipads til alle skoleelever

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce