Politikerne skruer på tilskudkroner til hallerne

I Felsted Hallen er de tilfredse med justeringerne i tilskudsmodellen. Arkivfoto: Poul F. Skøtt

Politikerne skruer på tilskudkroner til hallerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tilskudsmodellen, som skal skabe mere aktivitet i idrætshallerne, bliver nu justeret. Selv om der er tale om små ændringer, tror kultur- og fritidsformand på, at det kan understøtte hallernes udvikling.

Aabenraa: Der skal mere aktivitet i hallerne, og de skal behandles mere ensartet.

Det var baggrunden for, at der i 2017 blev indført en ny tilskudsmodel for området, og det er baggrunden for, at den model nu justeres.

Lars Kristensen (V), formand i kultur- og fritidsudvalget, fortæller, at kommunen har været i dialog med hallerne for at blive klogere, og at politikerne på forrige udvalgsmøde fik et oplæg til, hvordan modellen kan se ud i de kommende to år. Efterfølgende har planen været i høring.

- Der er kun indgivet fire høringssvar, og det ser jeg egentlig som et udtryk for, at de er tilfreds med måden, det kører på lige nu, siger Lars Kristensen.

Nu har politikerne så sagt god for en tilrettet model. Udvalgsformanden kalder ændringerne for småjusteringer.

- Vi håber, det kan være med til, at hallerne fortsætter den gode proces, de har haft gang i siden 2017 med at få mere aktivitet, siger Lars Kristensen.

Belønning for halv hal
Flere af hallerne benytter muligheden for at dele hallerne i flere rum, så flere kan bruge den på én gang. Det bliver ikke belønnet i de nuværende timepriser, hvilket halinspektørerne har ønsket at få ændret. Derfor hæves timepriserne fra 145 kroner til 160 kroner, mens foreningernes gebyrandel holdes på 35 kroner.

Fortsætter udviklingen

Ændringerne er da også meget tekniske. Eksempelvis skal foreningstimerne nu reguleres bagudrettet, så det er de afholdte timer i 2017, der udbetales i 2019. På den måde vil hallerne ifølge oplægget kende deres økonomi et år frem. Desuden hæves grundtilskuddet en smule, og det er blevet præciseret, hvilke aktivitetslokaler der kan gives tilskud til.

Endelig er det besluttet at fastholde det nuværende udviklingstilskud, som er den del af modellen, der giver hallerne mulighed for at investere i nye aktiviteter. Egentlig var der lagt op til, at det skulle reduceres for at finansiere en underskudsdækning for de af hallerne, der oplever de største negative forandringer på grund af modellen. Men det er nu droppet.

- Det er et godt incitament til at fortsætte med at udvikle aktiviteter, så der kan komme mere run på i hallerne. Der er plads i modellen til det, så vi synes ikke, vi vil tage noget af overskuddet fra dem, der har det, siger Lars Kristensen.

Fra 2021 er det så planen, at alle haller skal behandles nogenlunde ens, lyder det fra udvalgsformanden.

- Men jeg tænker stadig, vi skal have en evaluering, så vi ikke bare sidder og venter til 2021. Vi skal holde den løbende dialog, og så skal vi holde fast i at mødes et par gange årligt, siger Lars Kristensen.

Hørt i det hele

Felsted Hallen var en af de haller, der havde indgivet høringssvar. Her føler halinspektør Kenn S. Hansen, der er blevet lyttet.

- Jeg synes, vi er blevet hørt i stort set i alt det, der var vigtigt for os, siger han.

På næste møde i kultur- og fritidsudvalget skal politikerne præsenteres for en rammeaftale mellem skoler og haller. Også den er halinspektøren fra Felsted begejstret for.

- For os har det været vigtigt at fortsætte det gode samspil, vi allerede har med skolen. Det vil vi helst ikke sætte over styr med nogle rigide regler, der skal overholdes, når vi nu får det til at fungere. Det her giver os mulighed for at lave små lokale aftaler med skolerne. Sådan gør vi egentlig allerede, men nu er det fældet ned på papir, siger Kenn S. Hansen.

Politikerne skruer på tilskudkroner til hallerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce