Politikerne skruer op for støtten til Nygadehuset: Det er imponerende

NygadeHuset har holdt væsentligt flere koncerter i 2018 i forhold til de tidligere år. Foto: Claus Thorsted

Politikerne skruer op for støtten til Nygadehuset: Det er imponerende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Til næste år får NygadeHuset lidt flere penge at holde koncerter for, efter politikerne i kultur- og fritidsudvalget har besluttet at øge støtten til spillestedet. - De gør det godt, og det er imponerende, hvad de får ud af det i forvejen, lyder det fra udvalgsformand.

Aabenraa: Der skal satses mere på musikken i NygadeHuset.

Det er budskabet fra politikerne i kultur- og fritidsudvalget, efter de har besluttet at forhøje tilskuddet til spillestedet fra 70.000 kroner årligt til 110.000 kroner i 2019.

- De gør det godt dernede, og det er imponerende, hvad de kan få ud af de penge, de har, siger udvalgsformand Lars Kristensen (V).

Det hidtidige tilskud på 70.000 kroner er blevet udbetalt siden 2016, og på den baggrund har NygadeHusets ledelse lavet en evaluering over stedets udvikling gennem de sidste tre år. Eksempelvis er antallet af koncerter vokset støt, fra 19 koncerter i 2016 til forventet 55 i 2018, mens antallet af betalende gæster ligeledes er vokset, fra gennemsnitligt cirka 62 pr. koncert i 2017 til cirka 67 i første halvdel af 2018.

- Det gennemsnitlige antal gæster er væsentligt højere, da vi altid fylder salen - er der ikke udsolgt, så inviterer vi for eksempel en musikklasse fra gymnasiet, udvekslingsstuderende fra UC Syd, frivillige og deres netværk eller lignende. Gennemsnittet vil ligge omkring 70-80 personer pr. koncert, lyder det i evalueringen, hvoraf det også fremgår, at NygadeHuset afvikler de fleste koncerter i koncertlokalet 'Spiloppen', hvor der er plads til 110 siddende eller 149 stående publikummer.

Hvor kommer pengene fra
Der er ikke afsat midler til NygadeHusets spillestedsvirksomhed i budgettet for 2019. Men kultur- og fritidsudvalget har et råderum på 120.000 kroner under budgetrammen "faste aftaler" til indgåelse af nye aftaler eller ændringer af nuværende aftaler. Det er her, de 110.000 kroner kommer fra.

Gøre en del mere

Kultur- og fritidsudvalget kunne også have valgt at fastholde det nuværende tilskud. Men politikerne ser et potentiale i NygadeHuset.

- Når man kigger på, hvad de får ud af pengene nu, kan de sikkert gøre en del mere ved det, når vi forhøjer tilskuddet til 110.000 kroner, siger Lars Kristensen.

De 70.000 kroner, NygadeHuset har modtaget fra kommunen hvert år, er blevet suppleret med et tilsvarende beløb fra Statens Kunstfonds honorarstøtteordning. Det har været muligt, fordi spillestedet er vurderet til at have en musikprofil af høj kvalitet og/eller udviser særlig vilje til musikalsk og kunstnerisk nytænkning. I alt har der altså været 140.000 kroner til musik.

Med det højere tilskud fra kommunen, kan NygadeHuset potentielt få et koncertbudget på 220.000 kroner til næste år, hvis altså Statens Kunstfond tager lige så godt imod kulturhusets ansøgning, som den har gjort de tidligere år.

Supplere program

Bitten Lehmann-Poulsen, daglig leder af NygadeHuset, håber ligesom politikerne, at det kan føre til flere koncerter på stedet.

- Og så håber jeg på, at vi kan få et program, som kan supplere vores nuværende profil - med fokus på upcoming bands og de lidt mere smalle navne - med noget mere folkeligt. Det kunne eksempelvis være nogle gode bluesnavne, verdensmusik eller decideret folkmusik, siger Bitten Lehmann-Poulsen.

Politikerne skruer op for støtten til Nygadehuset: Det er imponerende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce