Politikeres Facebook-strid rammer landsretten: - Det er træls og belastende

Forhenværende byrådsmedlem Kaare Solhøj Dahle (løsgænger, red.) er klar til en ny runde i rettten med sin tidligere byrådskollega Philip Tietje (V). Arkivfoto: Claus Thorsted

Politikeres Facebook-strid rammer landsretten: - Det er træls og belastende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Philip Tietje (V) fik medhold i byretten i Facebook-striden med Kaare Solhøj Dahle, men Dahle anker nu byrettens afgørelse. Nu mødes det nuværende og det tidligere byrådsmedlem i landsretten.

Aabenraa: Philip Tietje, byrådsmedlem for Venstre, kunne ånde en smule lettet op, da han 1. august blev frikendt i den civile retssag, hvor hans tidligere byrådskollega Kaare Solhøj Dahle, tidligere Dansk Folkeparti, siden løsgænger, følte sig chikaneret af Tietje via en falsk Facebook-profil.

Nu har Kaare Solhøj Dahle imidlertid valgt at anke afgørelsen, der frikendte Philip Tietje.

- Jeg synes, det er træls og belastende, siger Philip Tietje ved udsigten til at sagen nu også skal vurderes af landsretten.

Yderligere har han ikke at tilføje.

Solhøj Dahles advokat, Karoly Németh, anbefalede allerede efter dommen i byretten sin klient at anke.

- Det er, fordi dommen er forkert og sjusket skrevet. Philip Tietje er skyldig, og han har afgivet urigtig forklaring i retten, siger Karoly Németh.

- Nu kommer tre fornuftige landsdommere til at beskæftige sig med sagen. Det er udmærket, synes han.

Philip Tietje er skyldig, og han har afgivet urigtig forklaring i retten.
Karoly Németh, advokat for Kaare Solhøj Dahle

Tekniske beviser

Kaare Solhøj Dahle følte sig chikaneret af, at den ifølge ham falske Facebook-profil blandt andet havde sammenlignet ham med terroristen Anders Breivik og skrevet, at "han er sikkert både ond ved børn som dyr".

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi lukkede tilbage i 2017 efterforskningen i sagen, da en yngre mand tilstod, at det var ham, der havde misbrugt sin adgang til Tietje-familiens emails og oprettet profilen. Kaare Solhøj Dahle lod sig dog ikke overbevise om Tiejtes uskyld i sagen og valgte derfor sammen med sin advokat, Karoly Németh, at ty til et civilt søgsmål.

- Sagen er anket, og så regner vi med, det bliver meget, meget anderledes. Vi har også nogle tekniske beviser, vi skal have frem, lyder det fra Karoly Németh.

- Man kan ikke modtage 600 emails uden selv at lægge mærke til det. På en adresse, som man selv har etableret, eller i hvert fald lavet en "catch all"-funktion på, så man får alle emails. Det kan godt være, der er en byretsdommer, der tror på den, men det er jeg temmeligt overbevist om, at tre landsretsdommere ikke gør.

JydskeVestkysten har forsøgt at få en kommentar fra Kaare Solhøj Dahle, men han er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.

Politikeres Facebook-strid rammer landsretten: - Det er træls og belastende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce