Politikere strides om størrelsen på byggegrunde

Det er Søren Winther fra Å-Huse (billedet) der står bag de to byggeprojekter ved Dimen sammen med Erik Steen Boe. Arkivfoto: Henrik Svensson.

Politikere strides om størrelsen på byggegrunde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aabenraa får mulighed for at vokse mod nord, når to nye boligområder ved Dimen bliver en realitet. Lokalplaner på vej trods modstand fra beboerne. S og SF mener, der bygges for tæt.

Stollig: En byggeprocent på over 40 er lige i overkanten mener tre af politikerne i kommunens vækstudvalg.

Egon Madsen (S), Erik Uldall Hansen (S) og Michael Christensen (SF) var derfor klar med et ændringsforslag, da lokalplanen for et nyt boligområde vest for Stollig blev behandlet i udvalget.

- Vi mener, at husene kommer til at ligge for tæt. Hvis man vil have så store huse, må man gøre byggegrundene lidt større, lød det fra Erik Uldall Hansen efter udvalgsmødet.

Striden handler om de sydligste af de i alt 27 byggegrunde, som private investorer vil udstykke ved gården Vennersminde på Stolligvej.

Jette Julius Kristiansen fra DF havde meldt afbud til mødet, men de tre øvrige borgerlige medlemmer, Philip Tietje (V), Søren Frederiksen (V) og Erwin Andresen (SP), stemte imod ændringsforslaget fra S og SF. Dermed var der stemmelighed og forslaget faldt.

Det betyder at de nye husejere lov til at bygge på op til 40 procent af grundene.

Flere grunde i Løjt
Det er ikke kun i Stollig, der er udsigt til en betydelig udvidelse af befolkningstallet gennem udstykning af nye parcelhusgrunde.Det samme gælder Løjt Kirkeby. Vækstudvalget har nemlig godkendt en ændring af lokalplanen, så det tidligere erhvervsområde ved Visøvej i stedet kan bruges til parcelhuse.

Her bliver der plads til 27 grunde samt et antal rækkehuse.

Modstand

Blandt beboerne på Dimen har der været stor modstand mod udstykningen ved Vennersminde og en anden planlagt udstykning øst for Dimen. Her bliver der plads til i alt 90 byggegrunde, og det er de samme private investorer, der står bag.

Philip Tietje, der er formand for vækstudvalget, er godt klar over, at de nye udstykninger ikke er populære blandt beboerne på Dimen.

- Begge områder har jo været med i kommuneplanen som kommende boligområder siden 2008, så beboerne har jo vidst, at udstykningen ville komme på et tidspunkt, siger han.

Tietje understreger også, at der ikke er mange andre muligheder for at etablere nye boligområder omkring Aabenraa.

- Vi er omgivet af vand og skov og det giver visse begrænsninger, understreger han.

Vest for Dimen kommer to af byggegrundene til at ligge inden for et fredningsområde. Selve vejen, Dimen, er nemlig fredet, og det kræver en dispensation fra fredningen, hvis der skal bygges på grundene.

Et flertal i udvalget har dog ikke noget imod, at der bygges tæt på den fredede vej. Det er nu op til bygherren at søge den nødvendige dispensation.

Politikere strides om størrelsen på byggegrunde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce