Politik er også for kvinder

Cathrina Sørensen (R) og Signe Bekker Dhiman (S) fik en snak over kaffen om kvinder i poltitik. Foto: André Thorup

Politik er også for kvinder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kun syv ud af de 31 medlemmer af det nuværende byråd er kvinder. De kvindelige kandidater vil gerne have det tal lidt højere op. Derfor er de gået i tværpolitisk aktion for at få kvinder til at tænke mere politisk.

AABENRAA: Cathrina Sørensen fra De Radikale sidder ofte som ene kvinde i panelet, når der er valgmøder rundt omkring i Aabenraa Kommune op til kommunalvalget den 21. november.

Hun er nemlig den eneste kvindelige spidskandidat.

- Mine modkandidater behandler mig skam pænt, og de er gode til at tage mig med ind i debatterne, men der er alligevel helt anderledes, når jeg så er tilbage i midt DGI-netværk, hvor der er flest kvinder, siger Cathrina.

Signe Bekker Dhiman fra Socialdemokratiet har erfaret, at kvinder har en tendens til at trække sig, når det handler om politik.

- Kvinder er rigtig gode til at at tage ansvar på alle mulige områder, men når det kommer til politik, er det, som om de bakker.

- Kvinder går jo rigtig tit meget op i de nære ting som børn og omsorg for andre. Og ofte mangler det kvindelige synspunkt, når der skal træffes beslutninger om netop de emner i byrådet, mener Cathrina Sørensen.

- Men kvinder har svært ved at få tid til politik, når der også skal være tid til at organisere det derhjemme og gå til forældremøder og deltage i frivilligt arbejde, tilføjer hun.

Tværpolitisk
Mændene er i flertal blandt de kandidater, der er opstillet til kommunalvalget i Aabenraa Kommune, og de er også i flertal i det nuværende byråd.De kvindelige kandidater på tværs af partiskel forsøgte fredag at gøre noget ved det ved hjælp af et godt gammeldags sønderjysk kaffebord på biblioteket i Aabenraa.

Det står endu være til med kvindernes repræsentation i de øvrige sønderjyske byråd. i Tønder og Sønderborg blev der holdt lignende arrangementer fredag eftermiddag.
Kvindelige kandidater mødtes på tværs af patier til snak over kaffe og kager.Foto: André Thorup
Kvindelige kandidater mødtes på tværs af patier til snak over kaffe og kager.Foto: André Thorup

Opbakning

De to kandidater til valget er enige om, at det er helt nødvendigt med en god opbakning fra manden derhjemme, hvis kvinder skal gå ind i politik.

- Det er sikkert også vigtigt for mænd, at deres koner bakker op, men måske er det alligevel ikke helt så afgørende, som det er for os, lyder det fra Signe Bekker Dhiman.

Hun og Cathrina Sørensen holdt sammen med 18 andre kvindelige kandidater et anderledes debatmøde på Aabenraa Bibliotek fredag eftermiddag.

De havde alle sammen kaffe og hjemmebag med, og så gik snakken ellers om stort og småt helt på tværs af partiskel.

Både kvinder og mænd mødte frem for at lære de kvindelige kandidater bedre at kende.

Lisbeth Sørensen og Knud Jørgensen drøftede blandt andet Rødekros fremtid med Alice Andersen (S). Foto: André Thorup
Lisbeth Sørensen og Knud Jørgensen drøftede blandt andet Rødekros fremtid med Alice Andersen (S). Foto: André Thorup

Mandens domæne

Såvel Cathrina Sørensen som Signe Bekker Dhiman tror, de tider er forbi, hvor kvinderne bare stemte det sammen som deres mænd.

- Men jeg har da oplevet, at mændene trækker lidt i deres kone, når hun står og snakker med mig. Det er ligesom for at sige, "det er altså ikke det parti, vi stemmer på", siger Cathrina Sørensen.

- Det er vigtigt, at kvinder i højere grad begynder at se sig selv som politiske mennesker, understreger Signe Bekker Dhiman.

De to kandidater er enige om, at det ikke kun er på valgdagen, når krydset skal sættes, at det afgøres, hvor stor indflydelse kvinder har på politik. Det sker allerede på opstillingsmøderne og igen, når det nye byråd skal fordele posterne efter valget.

- Det er da en kendsgerning, at det giver mere eksponering at være formand for kultur- og fritidsudvalget, komme ud og klippe snore, end det for eksempel gør at være med i socialudvalget eller formand for børn- og ungeudvalget, siger det socialdemokratiske byrådsmedlem.

Signe Bekker Dhiman  er netop formand for børn- og ungeudvalget i denne byrådsperiode. Her træffes ofte meget vanskelige beslutninger om anbringelser af børn og unge uden for hjemmet.

De to politikere fik i lighed med deres kvindelige medkandidater på tværs af partierne en livlig snak om fortove, cykelstier, skoledage, ukrudt, landdistrikter, Fjordskolen og meget andet, da der var kaffebord og politik på biblioteket fredag eftermiddag.

Sønderjyske kaffebord er et godt udgangspunkt for politisk snak. Foto: André Thorup
Sønderjyske kaffebord er et godt udgangspunkt for politisk snak. Foto: André Thorup
De 20 kvindelige kandidater havde selv hjemembag med til arrangementet på bibliotket. Foto: André Thorup
De 20 kvindelige kandidater havde selv hjemembag med til arrangementet på bibliotket. Foto: André Thorup

Politik er også for kvinder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce