Plejehjemsbyggeri sætter gang i jagt på oldtidsminder

Det er i det rødmarkerede område, forundersøgelsen vil foregå. Pressebillede

Plejehjemsbyggeri sætter gang i jagt på oldtidsminder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jagten sker med velbegrundet håb om succes. Området har tidligere leveret jernalderfund.

Tinglev: På tirsdag huserer arkæologer fra Museum Sønderjylland på området, hvor plejehjemmet Ny Grønningen i Tinglev skal opføres.

Arkæologerne foretager en såkaldt forundersøgelse af området, og jagten på fortidsminder sker med velbegrundet håb om succes. For der er tidligere fundet gravurner fra jernalderen netop her. Tegn på en jernaldergravplads fra ældre romersk jernalder (ca. 0-200 e.Kr.) blev opdaget i 1937, og flere oldtidsminder blev fundet, da man senere anlagde en sportsplads på stedet.

Dengang blev der ikke foretaget nogen udgravning, og museumsinspektør Per Ethelberg fra Museum Sønderjylland vurderer, at chancerne er cirka "fifty-fifty" for, om man vil gøre nye oldtidsfund.

- Det er lidt svært at sige noget om chancerne på forhånd, for vi ved ikke, hvor meget der blev ødelagt, da man i sin tid regulerede terrænet og anlagde sportspladsen, siger Per Ethelberg.

I 1937 blev der blandt andet fundet en benkam som gravgave i en urne, og ifølge Per Ethelberg er urnegrave som den i Tinglev relativt almindelige i Danmark.

- Så det er "business as usual". Den forskningsmæssige værdi i det her ligger i, at vi får udfyldt de huller, vi har i vores viden.

- Tinglev er et gammelt jernaldernavn, og tidligere har vi fundet spor af en endnu yngre landsby vest for kirken. Så vi håber, at udgravningerne vil kunne gøre os klogere på, hvornår Tinglev opstod, fortæller Per Ethelberg.

Konkret foregår forundersøgelsen ved, at en gravesmaskine graver grøfter med 20 meters mellemrum med en rabatskovl. Der graves ned til den oprindelige undergrund, mens en arkæolog går ved siden af og ser efter, om der er fortidsminder eller anlæg fra fortiden.

Plejehjemsbyggeri sætter gang i jagt på oldtidsminder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce