Padborg Vandrelaug vil være Danmarks største

Der var rig lejlighed til at få sig en hyggelig snak to og to på turen rundt om søen. Foto: Timo Battefeld

Padborg Vandrelaug vil være Danmarks største

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søndag inviterede Padborg Vandrelaug til en rask nytårstur rundt om Sankelmark Sø. Her afslørede formand Finn Kristensen sine ambitiøse planer for klubben.

Padborg/Sankelmark: Dagens menu faldt tilsyneladende i god jord.

I hvert fald var der stor jubel, da Finn Kristensen, formand for Padborg Vandrelaug, kunne afsløre, at der umiddelbart efter søndagens gåtur på cirka 4,4 kilometer omkring Sankelmark Sø syd for Flensborg ventede både champagne, kransekage, fedtemadder og fri toiletadgang.

Hvad bedre var:

- Det skal ikke koste jer en krone, sagde formanden.

- Så må der klappes!, konstaterede en af de mange tilhørere, der stod placeret rundt om Finn Kristensen.

Cirka 60 havde valgt at tage med på vandrelaugets nytårstur rundt om søen søndag formiddag. Det glædede formanden at se.

- Normalt er vi mellem 20 og 25, når vi går ture, men vi har også gjort meget ud af at annoncere for det her, sagde han.

Han stiftede selv Padborg Vandrelaug for tre år siden, og i dag består det af cirka 60 medlemmer. Fra oktober til slutningen af marts går de en tur hver søndag med start fra Padborg Stadion. Ruterne er i både Danmark og Tyskland, og er alle på omkring otte kilometer.

Padborg Vandrelaug
  • Stiftet af Finn Kristensen for tre år siden. Består af cirka 60 medlemmer. Det er gratis at være medlem.
  • Turene går fra starten af oktober til slutningen af marts måned hver søndag klokken 10.30 fra det gamle Padborg Stadion. Der går lauget både i Danmark og Tyskland, og ruterne er på cirka 8 kilometer.
  • Om sommeren går lauget hver tirsdag klokken 19.00 forskellige steder i Aabenraa kommune.
  • Hvis du er interesseret, kan formand Finn Kristensen kontaktes på telefonnummer 21774650 og e-mail fkr@freja.com.
Gunhild Iversen og Sabine Heermeier kunne blive enig om, at det er vigtigt at få rørt sig. Gunhild Iversen har brugt nogle måneder på at komme sig efter en slem madforgiftning og vil nu i gang igen. Foto: Timo Battefeld
Gunhild Iversen og Sabine Heermeier kunne blive enig om, at det er vigtigt at få rørt sig. Gunhild Iversen har brugt nogle måneder på at komme sig efter en slem madforgiftning og vil nu i gang igen. Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld

Danmarks største

Turen rundt om Sankelmark Sø var første gang for klubben.

- Jeg har selv gået her, og den er bare wow. Jeg syntes, vi skulle prøve noget nyt, sagde Finn Kristensen.

Han gør sig mange tanker om udviklingen af vandrelauget, som han stiftede i sin tid for at få særligt den ældre generation i bevægelse.

- Mit mål er at få Grænseegnens Marchforening med, og så er jeg i dialog med en klub i Flensborg med cirka 500 medlemmer om at lave et grænseoverskridende samarbejde. Så kan de komme op og gå med os, og vi kan komme ned og gå med dem, sagde Finn Kristensen.

På lang sigt har han en drøm:

- At Padborg Vandrelaug, som jeg selv har startet, bliver et af Danmarks største vandrelaug. Det kræver en masse opmærksomhed og aktiviteter, men jeg tror og håber på, vi kan komme op på et medlemstal på 500, sagde Finn Kristensen.

Et muligt nyt medlem er Gunhild Iversen fra Padborg. Selvom hun synes, det lyder voldsomt, at vandrelauget går omkring otte kilometer hver gang.

- De fire kilometer rundt om søen kan jeg lige klare. Men jeg skal i gang, så jeg vil slet ikke udelukke det, sagde hun, mens hun travede raskt afsted.

Selvom vejret ikke var lige i øjet, var der stadig mange billedskønne motiver. Foto: Timo Battefeld
Selvom vejret ikke var lige i øjet, var der stadig mange billedskønne motiver. Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld
Formand Finn Kristensen (til venstre) var glad for at se den flotte tilslutning til gåturen. Foto: Timo Battefeld
Formand Finn Kristensen (til venstre) var glad for at se den flotte tilslutning til gåturen. Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld
Alle deltagere gik i nogenlunde samme tempo. Hvis nogen faldt bagud, sørgede de for at vente. Foto: Timo Battefeld
Alle deltagere gik i nogenlunde samme tempo. Hvis nogen faldt bagud, sørgede de for at vente. Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld

Padborg Vandrelaug vil være Danmarks største

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce