Pårørende ramt af kræft: Fællesskabet hjalp Johan, Sofie og Camilla

Der har både været plads til tårer, grin og fællesskab, når Johan Mikkelsen, Sofie Dirksen og Camilla Rebsdorf (yderst til højre) har været samlet i sorggruppen hos Kræftens Bekæmpelse, hvor psykolog Birgitte Nør-Hansen (nummer to fra højre) var en del af støtten. Foto: Søren Gylling

Pårørende ramt af kræft: Fællesskabet hjalp Johan, Sofie og Camilla

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De har grædt sammen, virkelig stortudet, men de har også leet, stået på skøjter og hygget sig. Sofie Dirksen, Camilla Rebsdorf og Johan Mikkelsen, alle med nære pårørende, der var alvorligt kræftramte, er via en sorggruppe hjulpet videre i liv

Aabenraa: Sofie Catharine Evelyn Dirksen. Camilla Rossen Rebsdorf. Johan Husted Mikkelsen. Når man betragter de tre unge mennesker, ligner de deres jævnaldrende, men de bærer alle på en sorg, der heldigvis er de færreste til del. Fælles for trekløveret er, at de havde nære pårørende, som enten var alvorligt kræftsyge eller døde af sygdommen, og det var indgangen til en sorggruppe, som Kræftens Bekæmpelse stod bag.

20-årige Sofie Dirksen gik på hg, da hendes mor blev syg, og det var en lærer, som hun havde et godt forhold til, der bragte sorggruppen i spil.

- Jeg var meget skeptisk i starten og gad egentlig ikke rigtig at tage initiativet, men så blev det mere og mere relevant at starte her, efter min far også begyndte at snakke om det. Så skulle det prøves, siger Sofie, hvis mor på det tidspunkt havde været syg i knap to år.

Der er ikke én, der bestemmer. Vi er med til at bestemme indholdet og hvad vi har brug for.
Medlem af sorggruppen
Sådan kommer de videre
  • Sofie fortsætter med at gå til psykolog, og hun vil bruge sine venner mere.
  • Johan vil også snakke mere med sine venner om sin situation.
  • Camilla vil huske sig selv på, at hun skal blive ved med at være åben, og så vil hun leve mere i nuet.
  • Sorggruppen mødes til en genforening i august.
Johan Mikkelsen mistede sin mor og Camilla Rebsdorf sin bonusmor undervejs i forløbet, og da havde de stor glæde af sorggruppen. Foto: Søren Gylling
Johan Mikkelsen mistede sin mor og Camilla Rebsdorf sin bonusmor undervejs i forløbet, og da havde de stor glæde af sorggruppen. Foto: Søren Gylling
Foto: Foto: Soren Gylling

Facaden

Det var ikke, fordi omgivelserne umiddelbart kunne se Sofie Dirksens sorg.

- Når man går igennem noget, som vi går igennem, tror jeg, man er rigig god til at bygge en facade op og lade som om, alting er fint. At man er stærk.

Og det er her, sorggruppen for de unge - dem var der syv af - er et aktiv.

- Her skal man ikke lade som om, man er stærk. Her kan man sidde og græde, og lade murene omkring sig falde, fortæller Sofie Dirksen.

19-årige Johan Mikkelsen skulle til at starte i 2.g, da hans mor fik konstateret kræft. Hun foreslog fra starten, at Johan deltog i sorggruppen.

- Jeg var også skeptisk i starten, men så gik der et halvt år, og så var jeg med første gang. Stadig skeptisk, fordi jeg ikke havde lyst til at snakke med folk om det, siger Johan Mikkelsen, som imidlertid fik et andet syn på sagen, da han sammen med sin søster kom i en anden sorggruppe, hvor udgangspunktet hos de andre deltagere var mere ens.

Sofie Dirksen (til højre) var den eneste i sorggruppen, som allerede inden sin start i gruppen havde mistet en pårørende til kræft. Foto: Søren Gylling
Sofie Dirksen (til højre) var den eneste i sorggruppen, som allerede inden sin start i gruppen havde mistet en pårørende til kræft. Foto: Søren Gylling
Foto: Foto: Soren Gylling

Overvejelsen

Camilla Rebsdorf, der er 15 år, var ikke skeptisk, før hun kom med i sorggruppen. Hun tænkte mere på, om det var okay, at hun var der, fordi hendes nære pårørende var en bonusmor, som hun følte sig tæt med, og ikke en biologisk forælder. Samtidig lysnede det på et tidspunkt for hendes bonusmor, som havde været syg i et år.

- Da jeg tog mig selv i at tælle hvor mange dage, det var siden, at hun fik konstateret kræft, spurgte min far, om ikke det var nu, jeg skulle starte, fortæller Camilla Rebsdorf.

Hun frygtede, at sorggruppen ville være et sted, hvor man sad i rundkreds og en voksen ledte seancen med en meget rolig og lav stemme.

- Det var ikke det, jeg havde brug for. Jeg havde brug for et fællesskab, hvor vi alle havde dét til fælles, at vi kunne snakke meget åbent om det, siger Camilla Rebsdorf.

- Det har vi snakket meget om. At man har rigtig mange fordomme om, hvordan støttegrupper fungerer, supplerer Sofie Dirksen.

Camilla Rebsdorf fortalte åbent sine klassekammerater om sin situation. Foto: Søren Gylling
Camilla Rebsdorf fortalte åbent sine klassekammerater om sin situation. Foto: Søren Gylling
Foto: Foto: Soren Gylling

Indflydelsen

Fordommene har vist ikke at holde. Der har været plads til at græde, men også til at grine, tage i biografen, lege mørkegemme, synge og stå på skøjter i det forløb, som Sofie, Camilla og Johan netop har afsluttet.

- Sandheden er, at vi får rigtig meget indflydelse på, hvordan det hele skal fungere i gruppen. Det har været med til at gøre det mere personligt, mener Sofie Dirksen.

Der har været to psykologer tilknyttet sorggruppen. Birgitte Nør-Hansen, der er Kræftens Bekæmpelses egen psykolog, og så Louise Christensen, der har medvirket på frivillig basis.

- Det har været meget rart at kunne snakke med nogen på ens egen alder. Man kan godt snakke med en psykolog, men det giver ikke det samme, synes Camilla Rebsdorf.

Sorggruppen er et fællesskab, hvor man deler sine erfaringer og følelser, men det er også et fællesskab, hvor man griner og har det sjovt sammen.

- Det er ikke hver gang, det er nødvendigt at snakke om, hvordan det går. Bare at være her, kunne være sig selv og sammen med andre, har også været vigtigt, fastslår Johan Mikkelsen.

Ventilen

En del af dét at have en alvorligt kræftsyg pårørende er også mødet med andre mennesker. Hvordan taler man om det? Hvad siger man? Hvad må man spørge om? Mange vælger slet ikke at sige noget, fordi de ikke ved, hvad de skal sige.

- Min klasse havde fået det at vide, men det var ikke noget, jeg snakkede højt om. Jeg blev rådet til at fortælle om min situation, og jeg sagde, de ikke skulle være bange for at spørge om noget. Jeg sagde, at jeg var ked af det i forvejen, så "det kan ikke gøre mig mere ked af det, hvis det er det, I er bange for", forklarer Camilla Rebsdorf.

For Johan Mikkelsen har fællesskabet i sorggruppen virket som en ventil.

- Jeg har fået lettet trykket ved at få snakket om det, så man ikke bare holder det nede hele tiden. Selvfølgelig har man behov for ikke at snakke om det og at lave noget andet, så du ikke bare tuder hele tiden, men indimellem har man behov for at sidde og stortude i halvanden time, siger Johan Mikkelsen.

Sofies mor døde, før hun startede i sorggruppen, mens Johan mistede sin mor i januar og Camilla sin bonusmor i marts. Johan var glad for at kunne vende sig mod sorggruppen, da han skulle bearbejde tabet.

- Det var meget rart, for der var nogle, som kendte situationen bedre end andre, og vi fik rent faktisk snakket om det, forklarer Johan Mikkelsen.

- Man går meget med det selv, for der er ikke mange af ens veninder og venner, der kan sætte sig ind i situationen. Jeg har tit fået "aha-øjeblikke" i gruppen, hvor jeg tænkte, at jeg ikke var den eneste, der gik med de følelser, tilføjer Sofie Dirksen.

- Man kan se sig selv i andre mennesker. Efter min bonusmor døde, har jeg været rigtig glad for, at jeg startede i gruppen, for jeg tror, jeg er kommet hurtigere over på den anden side, siger Camilla Rebsdorf.

At man kommer tæt på hinanden i sorggruppen, er Sofie, Camilla og Johan ikke i tvivl om. Der er knyttet bånd, som rækker ud over forløbet hos Kræftens Bekæmpelse.

- Jeg bliver student til sommer, og jeg har inviteret hele gruppen til mit studentergilde, smiler Sofie Dirksen.

Kræftens Bekæmpelse etablerer efter sommerferien en ny sorggruppe, som forventes at starte efter efterårsferien.

Pårørende ramt af kræft: Fællesskabet hjalp Johan, Sofie og Camilla

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce