Ordblinde på kursus: Cecilie fra Aarhus fik hjælp i Aabenraa

Cecilie Thorup fra Aarhus får i denne uge i Aabenraa hjælp til at bekæmpe sin ordblindhed. Foto: Claus Thorsted

Ordblinde på kursus: Cecilie fra Aarhus fik hjælp i Aabenraa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cecilies mormor fandt et kursus, der træner ordblinde. Derfor har Cecilie denne uge boet hos sin mormor i Haderslev, mens hun har gået i skole i Aabenraa. Eller mere præcist: Været på kursus i byen.

AABENRAA: Børn kan lære at læse og skrive, hvis deres ordblindhed bliver opdaget i tide.

Cecilie Thorup fra Aarhus går i 6. klasse, men først for tre år siden fandt man ud af, at der måske var en årsag til hendes læseproblemer. En test viste, at hun er ordblind, hun begyndte at få ekstra undervisning, men trods de bestræbelser var der ikke nogen mærkbar forandring i Cecilies hverdag.

Hun havde stadig svært ved at læse.

At være ordblind
Når man er ordblind, har man vanskeligheder med skriftsproget, altså vanskeligheder ved at lære at læse, stave og skrive.Vanskelighederne går på sprogets lydmæssige form. Ordblinde har især problemer med at læse og stave nye ord, idet de har svært ved at sætte de rigtige lyde til bogstaverne.

En del ordblinde har sammensatte vanskeligheder.

Det vil sige, at de ud over deres primære vanskeligheder også har andre sproglige vanskeligheder. Begrænset ordforråd, vanskeligheder med sprogforståelsen, langsom benævnelse og nedsat verbal arbejdshukommelse.

Fælles for disse vanskeligheder er, at de er med til øge problemerne med læsning og skrivning.

Kilde: Ordblindetræning.dk
Jonas lytter til lydfiler som en hjælp til opdeling af ordene. Foto: Claus Thorsted
Jonas lytter til lydfiler som en hjælp til opdeling af ordene. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted

Mormor hørte radio

For en måneds tid siden hørte Cecilie Thorups mormor, Aase Steffen Kristensen fra Haderslev, en udsendelse i radioen om undervisning af ordblinde med en teknik, der kaldes tapping. I udsendelsen fortalte en kvinde blandt andet, hvordan hendes søn var blevet hjulpet med tapping. Det gav Cecilies mormor en tanke: Måske kunne samme teknik hjælpe Cecilie.

På sine mange besøg hos sin mormor i Haderslev har Cecilie tit fortalt om de problemer, hun havde i skolen. Derfor var Aase Kristensen ikke i tvivl om, at den undervisningsteknik skulle Cecilie også prøve.

De fik grønt lys fra Cecilies skole i Aarhus, til at hun kunne deltage i undervisningen i Aabenraa. Eller rettere i kurset, som er afviklet i denne uge. Cecilie har derfor boet hos mormor hele ugen, mens hun har gået i skole i Aabenraa. Transporten mellem Haderslev og Aabenraa har mormor naturligvis også klaret.

- Jeg er pensionist, så det er dejligt at kunne hjælpe sit barnebarn på den måde, siger hun.

Ordblindehed kan mindskes ved brug af tapping - en metode, der får bogstavlydene til at blive i længere tid i hjernen. Foto: Claus Thorsted
Ordblindehed kan mindskes ved brug af tapping - en metode, der får bogstavlydene til at blive i længere tid i hjernen. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted

Teknik holder på ordene

Tapping hjælper den ordblinde med at holde bogstavlydene længere tid i hjernen. Den primære vanskelighed hos ordblinde er netop, at de har svært ved at høre bogstavlyde og sammensætte lydene til ord. Når de bruger tapping, understøtter teknikken elevens evne til at kunne danne ord og dermed læse og skrive.

Derudover hjælper teknikken også eleverne med få det optimale udbytte af deres it-hjælpemidler. Eleverne kan lytte sig gennem ordene, og ordforslag støtter dem i stavningen.

Ordblindetræning er i Danmark den eneste virksomhed, der underviser ordblinde ud fra tapping.

Kurserne foregår seks steder i landet. Heriblandt hos AOF i Aabenraa, hvor altså Cecilie har gået i denne uge.

Julie Skibelund underviser i tapping, som bruges ved blandt andet orddeling. Foto: Claus Thorsted
Julie Skibelund underviser i tapping, som bruges ved blandt andet orddeling. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted
Fra undervisningen i Aabenraa. Foto: Claus Thorsted
Fra undervisningen i Aabenraa. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted
Der er mange test i undervisningen. Her er det Ida, som går i  5. klasse, og Amalie fra 6. klasse, der bliver testet af Katrine Bruun. Foto: Claus Thorsted
Der er mange test i undervisningen. Her er det Ida, som går i 5. klasse, og Amalie fra 6. klasse, der bliver testet af Katrine Bruun. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted

Ordblinde på kursus: Cecilie fra Aarhus fik hjælp i Aabenraa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce