Nyhavn er blevet ny igen

Arbejdet på Nyhavn set fra et af havnens overvågningskameraer.

Nyhavn er blevet ny igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aabenraa Havn har fået lov til at låne 50 millioner kroner. Pengene bruges blandt andet på den igangværende istandsættelse af Nyhavn. I marts begynder arbejdet med renovering af Sydhavn.

Aabenraa: Nyhavn i Aabenraa er trods navnet ikke så ny endda. Aabenraa er derfor i gang med at investere 40 millioner kroner i en renovering af kajanlægget, og nu kan havnen snart tages i brug igen.

- Den nordlige del er allerede færdig, og vi er i gang med belægning, betondækning og pullerter på den sydlige del. Så kan havnen bruges, men til foråret, når det bliver varmere i vejret, lægges det sidste slidlag, forklarer Henrik Thykjær, der er direktør for Aabenraa Havn.

I løbet af marts går Aabenraa Havn så i gang med det næste store projekt - nemlig Sydhavn. Her skal nordkajen forstærkes med en stensætning, og et stykke af havnen fyldes op. Desuden skal der etableres nye broer og resterne af de gamle eksportstalde skal rives ned.

Projektet er anslået til at koste omkring 22 millioner kroner.

Henrik Thykjær anslår, at det kun er en lille del af de penge - et sted mellem fem og ti procent - der bruges på opfyldning af det ene hjørne i Sydhavn.

Bådejere flytter
Nogle af de fritidsfiskere, der nu ikke længere må være i Sydhavn, flytter i stedet til den nordlige del af Nyhavn. Her har de fået lov til at have deres grej i lokaler, der oprindeligt hørte til det tidligere Aabenraa Værft.Fiskerne har også bestilt flydebroer til deres både, og de skulle være på plads sidst i marts.

I byrådet

Havnens mange investeringer blev drøftet på byrådets møde i den forgangne uge. Aabenraa Havn havde nemlig søgt kommunen lov til at låne 50 millioner kroner til de to anlægsprojekter. I første omgang bruger havnen en byggekredit, og den skal så senere konverteres til et egentligt lån.

Havnen har søgt kommunen om lov til at låne pengene, fordi det er kommunen, der ejer havnen. Samtidig søger havnen også om en kommunegaranti for lånet. Det betyder nemlig, at pengene kan lånes til en billigere rente.

- Det her er den billigste måde, vi kan låne pengene på, forklarede havnebestyrelsens formand Erwin Andresen (SP) i byrådet.

Gert Nordklitgaard fra Enhedslisten var ikke begejstret, fordi nogle af pengene skal bruges til opfyldning af Sydhavn. Men Michael Christensen fra SF, der sidder i havnens bestyrelse, bakkede op om kommunegarantien.

Det er kun en lille del af havnen, der fyldes op, og den ekstra kajplads skal bruges til vindmøller. I SF kan vi godt lide vindmøller, fastslog han.

Nyhavn er blevet ny igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce