Nye Borgerlige-kandidat: - Jeg kender mange fornuftige muslimer

Jan Køpke Christensen håber at blive blandt de 12-16 kandidater, som han forventer, at Nye Borgerlige får med i Folketinget efter valget 5. juni. Foto: Claus Thorsted

Nye Borgerlige-kandidat: - Jeg kender mange fornuftige muslimer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den 64-årige Jan Køpke Christensen fra Løjt Kirkeby er politisk aktiv i sit fjerde parti. Med Nye Borgerlige føler han, at han politisk er kommet hjem. Hjem til et parti, for hvem udlændingepolitikken er altafgørende. Men der er nuancer.

Løjt Kirkeby: Jan Køpke Christensen har været med i politik længe. Meget længe. Faktisk lige siden begyndelsen af 1970'erne, dengang en vis Mogens Glistrup med sit Fremskridtspartiet skabte rystelser i det danske politiske landskab.

I dag er han havnet i Nye Borgerlige. Efter politiske omveje over først de Konservative og siden Venstre, da Fremskridtspartiet kuldsejlede for omkring 20 år siden, er det for Jan Køpke Christensen på en måde som at komme hjem. Politisk hjem. Til et parti, der er stram på udlændingespørgsmålet, men som til gengæld ønsker lempeligere vilkår for erhvervslivet.

Jan Køpke og valget
Jan Køpke Christensen blev født 9. april 1955.Han er gift med Vibeke. Parret bor i Løjt Kirkeby og har to voksne drenge, Christian og Anders.

Valgets tre vigtigste emner
  1. Udlændingepolitikken
  2. Erhvervspolitikken
  3. Sundhedspolitikken


Hvem ville han stemme på, hvis Nye Borgerlige ikke var dannet?

Efter noget betænkningstid peger Jan Køpke Christensen på Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

- Henrik Dahl gør det godt. Han virker fornuftig - også i udlændingepolitikken.

Politisk top 3

Begge emner er på hans top 3 over de vigtigste politiske temaer. Det tredje er sundheden.

- Sundhedsvæsenet skal være i superligaen, og erhvervslivet skal vi forkæle politisk. Af hensyn til velfærden, siger han.

For Nye Borgerlige står udlændingepolitikken med Jan Køpke Christensens ord dog over alt andet:

- Skal vi ikke ende som Sverige, Frankrig og til dels Tyskland, må udlændingepolitikken ændres. Jeg tænker på de kommende generationer her, siger han.

De tre ufravigelige krav

Det er også i udlændingespørgsmålet, at Nye Borgerlige har sine tre ufravigelige krav, hvis partiet skal støtte en ny regering:

  • Totalt asylstop
  • Kriminelle udlændinge udvises efter første dom
  • Udlændinge skal være selvforsørgende

Netop på det sidste punkt kan Nye Borgerlige virke mere liberalt end f.eks. Dansk Folkeparti, som Jan Køpke i øvrigt ikke har den store respekt for. For DF er det ikke nok at være selvforsørgende, men det er det for Nye Borgerlige og Jan Køpke.

- Det er horribelt, at en stram udlændingepolitik skal gå ud over dem, der ikke koster noget for det danske samfund. Jeg kender mange fornuftige muslimer, og bare de er selvforsørgende, må de godt være her, siger Køpke, der også mener, at DF på andre områder er gået i en for ham forkert retning.

- DF begyndte godt, men jeg er ikke socialist. Og DF har efterhånden udviklet sig til et socialistisk parti, siger han.

Klar til politisk kaos

Tilbage til de tre krav. Dem kalder Nye Borgerlige ufravigelige - partiet bringer ikke en ny regering til magten, uden at de tre krav er blevet opfyldt. Den slags kan trække en regeringsdannelse ud.

- Jeg er med på, at de tre krav godt kan skabe kaos, men hellere kaos i et par måneder end at ødelægge Danmark.

Hustruens fødselsdag blev glemt

Jan Køpke Christensen er så engageret i valgkampen, at han var ved at glemme sin kone, Vibekes, 60-årsfødselsdag.

Hun havde fødselsdag 15. maj, altså i går, men samme dag havde Jan Køpke sagt ja til at deltage i en debat i Fredericia. Han erkender, at den forglemmelse er noget pinlig, og i al hast måtte en afløser til debatten i den gamle fæstningsby derfor findes.

Det lykkedes, og fødselsdagen blev holdt.

Folketinget - ja tak

Selv om Jan Køpke Christensens politiske erfaring er stor - han har siddet i Folketinget i noget, der ligner ti år - er det langt fra givet, at han bliver blandt de 179, der får krydser nok til en plads på Borgen ved valget den 5. juni. Årsagen er blandt andet hans egen partiformand, Pernille Vermund.

Hun er opstillet i Sydjyllands Storkreds og vil - hvis partiet ellers kommer over spærregrænsen - formentlig blive valgt.

Køpke Christensen håber, at partiet kan hente 12-16 mandater i alt, at to af dem falder her i landsdelen, og at han naturligvis får det andet. Om det kommer så vidt, er selvfølgelig noget usikkert.

- Hånden på hjertet: Jeg vil selvfølgelig gerne i Folketinget, men jeg tør ikke sige noget om mine chancer. Skulle det ikke lykkes, står solen op alligevel.

Nye Borgerlige-kandidat: - Jeg kender mange fornuftige muslimer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce