Nyd en aktiv formiddag i skoven - og støt Red Barnets lokale arbejde

Det er Hjelm Skov i Aabenraa, der ligger natur til den familie- og motionsdag, som Red Barnets lokalafdeling og orienteringsklubben OK Syd inviterer til søndag. OK Syd har dog lovet, at man primært kommer til at gå eller løbe ad stier. Arkivfoto: Timo Battefeld

Nyd en aktiv formiddag i skoven - og støt Red Barnets lokale arbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Deltager man i Red Barnets og OK Syds familie- og motionsdag i Hjelm Skov, får man ikke blot en oplevelse med sin familie, man støtter også Red Barnets indsats i Aabenraa Kommune.

Aabenraa: En søndag formiddag i smuk natur i Hjelm Skov i Aabenraa, hyggeligt og aktivt samvær med familien og mulighed for at støtte Red Barnets lokale arbejde i Aabenraa Kommune. Alt det bliver forenet i ét tilbud, når Red Barnets lokalafdeling i Aabenraa Kommune og orienteringsklubben OK Syd inviterer til familie- og motionsdag.

- Der er måske nogle af deltagerne, der bliver medlem af klubben på et tidspunkt, men det er en familiesport, og vi kan lide at være udendørs, så når Red Barnet spørger, om vi vil lave noget for dem, siger vi ja. Det kan ikke være anderledes, siger Finn Hove, OK Syd.

Og hos Red Barnet er man lige så klar til søndagen.

- Det gælder om at finde vej i skoven. Og det er både for gående og for løbende, men der er tillige den symbolik i arrangementet, at Red Barnet også forsøger at hjælpe vanskeligt stillede børn og deres forældre med at finde en bedre vej gennem livet, siger Susanne Beier, der er formand for Red Barnets afdeling for Aabenraa Kommune.

Familie- og motionsdag
  • Familie- og motionsdagen foregår fra klokken 10 til 12 søndag i Hjelm Skov i Aabenraa. Mødestedet er legepladsen i Hjelm Skov, som man finder bag Aabenraa Stadion.
  • Borgmester Thomas Andresen (V) holder velkomsttale.
  • Hvis man er medlem af en af Red Barnets oplevelsesklubber, er deltagelse gratis. Ellers koster det 100 kroner pr. familie. Forudgående tilmelding er ikke nødvendig.
  • Skovturen foregår som en skattejagt, et orienteringsløb, hvor man i sit eget tempo skal rundt i skoven og finde bestemte poster.
  • Der serveres en forfriskning efter hjemkomst.

Alle kan være med

OK Syd har forberedt en formiddag, som tager hensyn til, at alle i familien kan være med. Uanset forudsætninger.

- Vi laver tre eller fire små orienteringsløb rundt i skoven. Fortrinsvis på stier og på begynderbaner af forskellig længde. Vi laver også en super-sprintbane specielt til børn, hvor der er elektronisk tidtagning på. Det plejer at sætte tempoet op, forklarer Finn Hove, OK Syd.

Samtidig vil klubben gerne vise, at man altid kan bruge skoven og faciliteterne dér.

- Vi har faste poster lagt ud i skoven, og vores idé er at vise familierne, at posterne altid er der, selvom vi ikke har et arrangement som det søndag, så man selv kan gå en tur og lege skattejagt i skoven, siger Finn Hove.

Nyd en aktiv formiddag i skoven - og støt Red Barnets lokale arbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce