Ny stor event er populær: Billetter til modeshow blev revet væk

Syv af byens butikker og frisører er gået sammen om et stort modeshow den 2. april. De 425 billetter var udsolgt på kun halvanden uge. Forrest er det initiativtager Henriette Rosenberg Brandt fra Happy Hunting, Tina Karger fra Karger Beauty, Carina Jacobsen fra Capau, Christina Thiim Hasselager og Nadia Buchard fra Salon Capelli, Maria Baun Quist fra Salon House of Fashion, Rikke og Hanne Bucka Mattesen fra New York og Tanja Svenson fra Plus Trend. Foto: Mette Christine Schulz

Ny stor event er populær: Billetter til modeshow blev revet væk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det modeshow, som syv lokale butikker og frisører er gået sammen om at lave på Gazzværket, er populært. De 425 billetter blev revet væk på kun halvanden uge.

Aabenraa: At se på tøj, hår og blive inspireret til både forårets og sommerens mode samt interiør til boligen er noget, kvinder og mænd i Aabenraa kan lide.

Det må være konklusionen efter, at de 425 billetter til det nye store modeshow på Gazzværket den 2. april blev revet væk på kun halvanden uge.

- Vi kunne have solgt 100 mere, for der er venteliste. Det er fedt at opleve den kæmpestore opbakning, når vi nu bruger meget tid på det, og det bliver derfor heller ikke sidste gang, at vi gør det her sammen, fortæller Henriette Rosenberg Brandt fra Happy Hunting, som er initiativtageren til modeshowet.

Hun fik ikke nej, da hun spurgte New York, Plus Trend, Karger Beauty, Capau, Salon Capelli og Salon House of Fashion, om de ville være med. Alle var med på idéen og sagde ja med det samme.

- Det har vi manglet i Aabenraa, for det er fem år siden, vi sidst arrangerede et stort modeshow sammen - dengang på Folkehjem. Det handler om at skabe oplevelser for kunderne, for ellers handler folk jo bare på nettet, mener Hanne Bucka Mattesen fra New York.

Derfor er den 2. april ikke kun et modeshow. Det er også en aften, hvor gæsterne bliver forkælet med lette anretninger fra Knapp, goodiebags fra arrangørernes leverandører, underholdning, konkurrencer og overraskelser.

- Det er vigtigt, at vi viser, at vi har alt at tilbyde i butikkerne i Aabenraa. Vi er gået sammen om det her, fordi vi sammen kan gøre hinanden stærke, og vi vil gerne vise kunderne, at vi godt kan lave et meget fedt arrangement i Aabenraa, siger Henriette Rosenberg Brandt.

Modeshowet
  • Modeshowet foregår tirsdag den 2. april klokken 18.30 på Gazzværket.
  • 17 modeller viser nyheder fra New York, Plus Trend og Happy Hunting.
  • De er stylet med hår og make-up ved Salon House of Fashion, Salon Capelli og Karger Beauty. Capau står for udsmykningen.
  • De 425 billetter er udsolgt.

Måske flere med næste gang

Da hun er initiativtageren, er det også hende, som har valgt de andre deltagere i modeshowet.

- Vi skal jo starte et sted, og jeg vidste, at vi syv har den samme indstilling og kunne lave noget fedt sammen, fordi vi ikke gør noget halvt. Næste gang kan det sagtens være, at der kommer flere med, siger initiativtageren.

17 modeller skal på podiet til modeshowet, som både viser dame- og herretøj.

Ny stor event er populær: Billetter til modeshow blev revet væk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce